En tydelig skuffet k0nfig efter kampen mod SAW.

Ikke godt nok

NIP-spillerne var ikke gode nok, erkender k0nfig efter nederlaget til SAW.

NIP, med danske k0nfig og es3tag på holdet, blev det første mandskab der faldt, i den første europæiske Major-kvalifikation, RMR A. Og de faldt med et brag, med det samlede 0-2-nederlag til SAW.

Efter kampen fangede HLTV den ene af holdets to danskere, k0nfig, for først og fremmest at høre om præstationen mod SAW. Her erkendte k0nfig bl.a., at han og holdkammeraterne blev bange for at spille, og tage de nødvendige dueller.

Vi var helt væk, både som hold, og rent individuelt. Alle var bange for at tage dueller.

Lød det kontant fra k0nfig, inden han efterfølgende blev spurgt, om presset på holdet blev for stor en byrde. Det synes han dog ikke.

Nej. Jeg synes det var tydeligt, i alle vores kampe her, mod Eternal Fire, AMKAL og SAW, at vi bare ikke var gode nok.

For k0nfig og resten af NIP-holdet, handler det nu om, at samle sig selv og hinanden op. Mens de nu må se langt efter Majoren, så har de en lille måneds tid til, at samle sig selv igen, inden de skal spille BLAST Premier Spring Showdown.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.