Danish Pro League-hubs bliver genoplivet

Du kan nu igen spille FACEIT med udelukkende danskere, da DPL vender tilbage for fuld styrke.

CS2 er her, og nu vender Danish Pro League tilbage for fuld styrke.

Sammen med Dansk 5 Mands Stack udgør de tre DPL-hubs (DPL-A, DPL-B og DPL-C) Dust2.dks CS2-scene på FACEIT, og her er der plads til alle.

De tre forskellige hubs har nemlig hver deres adgangskrav for at sikre, at man møder nogenlunde jævnbyrdige modstandere, når man sætter sig til at spille.

Når man spiller i DPL-A, -B, eller -C kommer man på hold sat sammen efter elo, så de bliver så lige som muligt. Det er dog muligt at queue sammen med én ven, som man er sikret at komme på hold med.

Spil med om præmier hver måned

Hver måned kommer der til at køre et nyt leaderboard, som løber fra den første til den sidste dag i måneden, i de tre DPL-hubs og i Dansk 5 Mands Stack, hvor der er præmier på højkant.

Præmierne kommer til at variere fra måned til måned. I DPL-B og DPL-C er der i december hardware på højkant, mens der i Dansk 5 Mands Stack er 10 styk Heaterz på spil.

I DPL-A er det lidt anderledes i december, da der allerede er et leaderboard i gang, som kører indtil juleaftensdag klokken 12:00. Her har vi slået os sammen med moride.dk, som har valgt at sponsorere en elcykel til en værdi 15.995 kroner til førstepladsen, mens der også er præmier til 2.-5. pladsen, som dog ikke er annonceret endnu.

Indtil juleaftensdag er det muligt for både spillere level 9 og 10 at spille DPL-A, men derefter bliver hubben kun for folk i level 10.

Faktaboks

Fra den 24. december 2023 kommer Dust2.dks FACEIT-hubs til at have følgende krav:

Dansk Pro League A

  • For spillere level 10 på FACEIT.

  • Minimum 200 timer spillet i CSGO/CS2.

Du kan slutte dig til DPL-A her.

Dansk Pro League B

  • For spillere level 6-9 på FACEIT.

  • Minimum 100 timer spillet i CSGO/CS2.

Du kan slutte dig til DPL-B her

Dansk Pro League C

  • For spillere level 1-5 på FACEIT.

Du kan slutte dig til DPL-C her

Dansk 5 Mands Stack

  • For alle spillere

Du kan slutte dig til Dansk 5 Mands Stack her.

For nu er det gratis at spille med i diverse DPL-hubs, og det er derfor bare med at slutte sig til den hub, du passer ind i, og spille kampe med en masse andre danskere.

Samtidig vil Dust2.dk gerne benytte muligheden til at byde velkommen til J-McClane som vores nye FACEIT-ansvarlige. Han har allerede overtaget Zavages opgaver og kommer til at stå for vores FACEIT-hubs fremover.

#1(Med 0 svar)
1. december 2023 kl. 15:58
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
💪💪
#2(Med 1 svar)
1. december 2023 kl. 16:09
LAUKAMP
200 kampe i CS2 for at kunne spille DPLA ligefrem? Så kommer der vist ikke 7 games på samme tid lige foreløbigt…
#3(Med 0 svar)
1. december 2023 kl. 16:19
LAUKAMP
Godt rettet, Johan 😘
#4(Med 1 svar)
5. december 2023 kl. 10:34
Bertelsen
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Der står på siden jeg skal betale for at subscribe? Der står ellers i opslaget det er gratis. Ligner der står jeg er member, i højre side, men får denne fejl når jeg prøver at queue:
gyazo.com/4be3dec4ca0a29d009d9c5e0d5565ed1
Og jeg har ikke den Play knap midt på skærmen, der står også subscribe
#5(Med 0 svar)
5. december 2023 kl. 11:13
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Det er CS:GO hubben. Du skal væge CS2 udgaven
#6(Med 2 svar)
5. december 2023 kl. 11:27
Sconesfighter
Beklager, jeg kan simplethen ikke huske tidligere regler.
Hvis man er sådan en som svinger imellem level 5 & 6 på faceit, skal man betale for 1 eller 2 subcribs? Tjener man point til fællesbrug i alle 3 hubs eller skal man "dobbelt"-grinde for at være med i konkurrencerne?
#7(Med 0 svar)
5. december 2023 kl. 12:01
Bertelsen
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Sidst hvis du var i DPLB da sæsonen startede, kunne du spille der indtil måneden var slut, uanset hvor meget elo du vandt eller tabte. Så dem der vandt DPLB, kunne sagtens være lvl 10 fordi de havde vundet meget i løbet af måneden. Sådan var det i hvert fald for nogle år siden. Men mener også de kunne tilmelde sig DPLA gratis når de ramte 2000 elo
#8(Med 0 svar)
5. december 2023 kl. 12:53
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Nej, hvis man subscriber er det til alt vores på faceit. Dvs. alle DPL hubs og 5 Mands Stack
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.