Aleksib holder ikke igen med roserne, når snakken falder på niko.

Holdkaptajn om dansker: "Jeg er så imponeret"

Danskeren høster roser fra sin nye holdkaptajn hos OG.

OG kæmper i denne uge i ESL Pro League, hvor de er havnet i gruppe med Heroic, BIG, Renegades, FunPlus Phoenix og Complexity.

niko er fortsat på leje hos OG, og efter første kamp ser det ud til, at danskeren  har fundet de gode takter igen, efter weekendens skuffende præstation i DreamHack-kvalifikationen, hvor OG endte uden en plads i den endelige turnering.

De første kampe i ESL Pro League blev spillet mandag, og her mødtes OG og BIG i den sene kamp. Her endte OG med at tage sejren 2-1, dels takket være niko, der på sidste map endte med flest kills.

Netop tilgangen af niko blev holdkaptajnen for OG, Aleksib, da også spurgt ind til i et interview efterfølgende. Og det er især danskerens hukommelse, der imponerer den finske ingame leader.

Jeg er så imponeret. Jeg troede ikke, at han fra første dag som stand-in kunne gøre hvad som helst, sådan som han gør det. Han kender hver et granat-lineup, der er, og han kender hvert eneste setup.

Han har en sindssyg hukommelse. Han husker alt ved modstanderne og kan fortælle mig det. Og jeg mener specifikke modstandere. Eksempelvis hvis vi spiller mod BIG, så giver han mig rigtig god information fra de gange, han tidligere har mødt BIG, sagde Aleksib og tilføjede, at humøret også har fået et nøk op efter danskerens indtog:

Men det vigtigste er kommunikationen. Han kommer med rigtig god energi på TeamSpeak. Jeg har aldrig grinet så meget, sagde han.

niko, Aleksib og resten af holdet møder tirsdag eftermiddag Complexity i ESL Pro League.

OG stiller med følgende spillere til ESL Pro League:

  • Danmark niko
  • Danmark valde
  • Aleksib
  • Storbritannien mantuu
  • ISSAA
#1(Med 0 svar)
9. marts 2021 kl. 15:41
Butler
Fedt at høre... Håber det bliver en succes
#2(Med 0 svar)
9. marts 2021 kl. 15:48
ankjaers
Stik ham lige et a4 ark hvor han kan give sin underskrift
#3(Med 2 svar)
9. marts 2021 kl. 16:29
exigo
stadig i min optik en underlig udskiftning Heroic lavede men vi må se hva der sker i fremtiden for begge parter!
#4(Med 0 svar)
9. marts 2021 kl. 17:17
PillerPaller
Især til fordel for refrezh der vel aldrig har spillet på et etableret tophold?
#6(Med 0 svar)
9. marts 2021 kl. 20:27
fLix8
Det må næsten have været noget socialt. Hvilket bare gør det endnu federe, at de er glade for hans selskab i OG.
#5(Med 0 svar)
9. marts 2021 kl. 17:40
Enrique
Fantastisk at høre. Lad os håbe de får leveret nogen gode resultater. :)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.