Slutspillet og relegation i Elgiganten Ligaen ændres

Slutspillet og relegation i Elgiganten Ligaens divisioner ændres, så vi blandt andet ikke kommer til at se direkte oprykning fra de forskellige divisioner.

Dust2.dk kunne i starten af april annoncere et stort samarbejde med Elgiganten for at skabe en bedre liga for jer alle.

Dette har inkluderet flere ændringer ligaen med længere sæsoner, mere content og et helt univers skabt omkring Elgiganten Ligaen. Flere ændringer kommer dog nu på bordet, da vi ændrer i måden, hvorpå slutspillet og relegation af divisionerne fungerer.

Dette indebærer blandt andet, at vi ændrer i måden, hvorpå slutspillet og oprykningen i de forskellige divisioner fungerer, så der kommer til at være flere kampe med flere hold i de forskellige slutspil for holdene til at sikre oprykning.

Det kommer nemlig fremover til at være sådan, at der ikke er direkte op- og nedrykning mellem divisionerne, da både de bedst og dårligst placerede hold skal ud i henholdsvis slutspil og relegation for at bestemme, hvem som rykker op og ned.

Dette, sammen med dobbelt så mange kampe i grundspillet, er med til, at der er mindre tilfældighed, så de bedste hold, som faktisk fortjener oprykning, også har størst chance for at opnå netop dette.

Herunder i faktaboksen kan mere info, omkring hvordan slutspillet såvel som relegation kommer til at fungere, findes.

Faktaboks

Slutspil - Elgiganten Ligaen - Info og kampdatoer for slutspillet

  • De seks bedste hold går videre til slutspillet og kæmper om 42.000 kroner
  • 35.000 kroner går til vinderen - 7.000 kroner til nummer to
  • Alle kampe er BO3
     
  • 15. juni - 17:30 - Kvartfinale #1 (seed 3 vs. seed 6)
  • 15. juni - 20:30 - Kvartfinale #2 (seed 4 vs. seed 5)
  • 16. juni - 17:30 - Semifinale #1 (seed 1 vs. Kvartfinale #2)
  • 16. juni - 20:30 - Semifinale #2 (Seed 2 vs. Kvartfinale #1)
  • 17. juni - 19:30 - Finale

Relegation - 1. Division ↔ Elgiganten Ligaen - Info og kampdatoer

  • Otte hold ryger i relegation-slutspillet og kæmper om to pladser til Ligaen (de tre nederste hold i Elgiganten Ligaen og de fem bedste fra 1. Division)
  • De otte hold dyster i et BO3 Single Elimination slutspil
  • De seedes efter gruppeplaceringerne
  • Top 2 i relegation-slutspillet spiller sig op i Elgiganten Ligaen
  • De to bedst placerede hold i hver 1. Division efter grundspillet får 2.000 kroner
     
  • 1. juni - 18:00 - Tredjepladserne fra X og Y kæmper om en plads i slutspillet (BO3)
  • 10. juni - 19:00 - Kvartfinaler
  • 11. juni - 17:30 - Semifinale #1
  • 11. juni - 20:30 - Semifinale #2

Relegation - 2. Division ↔ 1. Division - Info og kampdatoer

  • 16 hold kæmper i et slutspil om fem pladser til 1. Division (de tre dårligste hold fra hver 1. Division samt de fem bedste fra hver 2. Division)
  • De 16 hold dyster i et BO3 Single Elimination slutspil
  • De seedes efter gruppeplaceringerne
  • Top 5 i relegation-slutspillet spiller sig videre til 1. Division
  • De to bedst placerede hold i hver pulje efter grundspillet får 2.000 kroner
     
  • 2. juni - 18:00 - Fire 1/8-delsfinaler
  • 2. juni - 20:00 - Fire 1/8-delsfinaler
  • 3. juni - 17:30 - Kvartfinaler
  • 3. juni - 20:30 - 5.- 6. plads kampe
  • 4. juni - 19:00 - Kampen om 5. pladsen

Der er altså mulighed for tre nedrykkere fra Elgiganten Ligaen, mens to nye kan komme til, så den øverste division også skæres ned til 10 hold. Planerne om LAN-finaler bliver formentlig ikke til noget, medmindre den nuværende situation med coronavirus ændres drastisk, men vi melder det selvfølgelig ud hvis planerne ændres. For nu spilles det hele dog som udgangspunkt online.

#1(Med 0 svar)
16. april 2020 kl. 08:04
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Godt arbejde.
#2(Med 0 svar)
16. april 2020 kl. 08:44
tOPZ
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Super fedt :)
#3(Med 6 svar)
16. april 2020 kl. 09:50
JaySomz
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Synes det er lidt ærgerligt, man ikke kan rykke direkte op længere. Tilfældigheden er vel større, når man finder oprykkerne på en dagsturnering end ved 18 kampe i grundspillet?

Derudover synes jeg det gør grundspillet knap så vigtigt.
#4(Med 0 svar)
16. april 2020 kl. 09:57
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Et par gode pointer.
#5(Med 3 svar)
16. april 2020 kl. 10:10
Tyze
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Alle kampe i grundspillet er jo BO1, så der er en del tilfældighed der.

Derudover så giver din placering i grundspillet dig et seed, som bestemmer hvilke modstandere du møder. Så en god placering i grundspillet, burde give dig en nemmere vej til oprykning, som så alle består af BO3 kampe.

Hvis man ikke er i stand til at vinde sine BO3 kampe i relegation, når man f.eks. sluttede som nr. 1 i divisionen, så er det vel netop vist, at dit hold ikke er godt nok til at rykke op.
Så burde holdet jo ikke være rykket direkte op.

Ikke at jeg synes dine pointer også giver mening, jeg prøvede bare at modargumentere, for synes egentlig der er gode argumenter for begge dele :)
#6(Med 2 svar)
16. april 2020 kl. 10:36
JaySomz
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Men 18 bo1-kampe over 9 uger er vel mindre tilfældigt end én dårlig bo3?

Det er også meget at spille 18 søndage for at få et godt seed, hvor dit seed jo kun er godt, såfremt de andre hold har spillet op til niveau i grundspillet og så er seedet derefter.

Det kan du have ret i og så alligevel ikke. Det er jo CS og der sker ting - folk slår hinanden på kryds og tværs. Har man i dine øjne ikke fortjent at rykke op hvis man vinder 18 kampe i 1. div? Eller skal man stadig bevise sig ved at have en all-in på et par bo3-kamp, hvor de 18 kampe i grundspillet næsten er glemt.
Og omvendt, har man ikke fortjent at rykke ned, hvis man har tabt 18 ud 18 kampe? Skal man så have en chance mere?

Synes ikke man skal droppe relegation, men synes man burde have plads i hver division, som betød direkte op- og nedrykning. Det giver mere til grundspillet.
#7(Med 1 svar)
16. april 2020 kl. 11:38
Tyze
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Ja, gode argumenter hele vejen rundt.

Det eneste jeg bliver i tvivl om nu, er at der rykker 3 ud af ligaen, og kun 2 op.

Hvad betyder det for fremtidige sæsoner? Betyder det at det f.eks. Kun er i år, at der ikke er direkte oprykning? Eller er der noget andet som jeg har misforstået? :)
#9(Med 0 svar)
16. april 2020 kl. 11:45
JaySomz
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Ja, ifølge nyheden. Enten vil man tilbage på 8 hold, eller også skal taberne af semifinalerne spille en bo3 om at blive nr. 3 og dermed rykke op.

Alternativt skulle man lade 1'erne fra hver 1. div spille mod hinanden inden og give dem direkte oprykning og så fastholde formatet for relegation - med begge 3. pladser fra hver 1. div.

Edit: Argh, kan se der er 11 hold i Elgiganten Ligaen nu, så det er nok meningen at den skal ned på 10. ;-)
#11(Med 0 svar)
16. april 2020 kl. 12:41
Divi
Syntes personligt også det er ærgerligt at der ikke er nogen form for direkte oprykning. Syntes direkte oprykning er langt mere attraktivt, end de 2000 kroner og det føles ikke ligeså goddt at Hvis dette er fordi man gerne vil lave et større relegation og have flere kampe, er der selvfølgelig grundlag for dette. Nu er det dog lidt underligt at der kun er 11 hold i elgigant-ligaen. Kan ikke lige huske hvad grundlaget for dette var (Hold der forlod ligaen eller et direkte valg for dette)?
Men hvis jeg skulle give lidt tanker om et lidt federe scenarie, så ville jeg nok se det som nedenstående:

For hvad jeg dog lige tænker på, ville jeg nok sætte den øverste liga til 12 hold.

Hver 1 plads fra 1.divisionerne rykker så direkte op og de 2 bundhold i Elgigant-ligaen rykker så ned til hver deres gruppe.

Herfra skal 2. og 3. pladserne så fra 1. divisionerne spille mod hinanden.
2X vs 3Y og 2Y vs 3X.

Vinderne skal så mødes i en kamp, som skal beslutte om hvem de skal spille mod om endelig oprykning, som så er de 2 hold bagved dem der rykker direkte ned.

Dette relegation scenario kunne blive udspillet over 2 søndage hvor først 1 divisionerne skal spille mod hinanden, før de egentlige relegation kampe næste søndag bliver spillet.

Kom endelig med kritik eller sjove ændringer til det her lidt luftigt scenario. :D
#8(Med 0 svar)
16. april 2020 kl. 11:40
JaySomz
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Var svar til #7
#12(Med 0 svar)
16. april 2020 kl. 17:20
TheKonkel
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Jeg syntes det er lækkert !!

Ligner dog at der kun vil være 10 hold i toppen af ligaen næste sæson ja..
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.