3. juli 2019 kl. 18:22
karrigan sender FaZe hjem
Danske karrigan er nu blot en sejr fra at gå videre til slutspillet.
FaZe får ikke lov til at spille på den store scene i LANXESS Arena i år. Det står klart efter et 2-0 nederlag til holdets tidligere IGL, karrigan.
Seerne fik underholdning for alle pengene, da de to hold bragede sammen på Inferno. Begge mandskaber var bedst på T-siden, hvor de vandt ni runder, hvorfor kampen måtte ud i overtid.
Her steppede mousesports op og indstillede sigtekornet efter NiKos tropper, som tabte overtiden 0-4.
På Mirage var det en anden fortælling, for mousesports spillede en rigtig god CT-side, og derfor var det intet problem at få de fem nødvendige T-runder.
mousesports er nu blot en enkelt kamp fra at gå videre til slutspillet. Det kræver dog, at det internationale hold kan besejre enten FURIA eller NaVi.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.