zonic og resten af Astralis er godt i gang med at forberede sig til deres kvartfinale på fredag mod NiP.

zonic: "Hele vores fokus er på kampen mod NiP"

Sygdommen er næsten ovre hos Astralis, og de gør sig derfor klar til deres kommende udfordring, da de på fredag støder ind i f0rest og GeT_RiGhT.

Det er ingen hemmelighed, at Astralis har været plaget af sygdom under Intel Extreme Masters Katowice Majoren, men i går meldte gla1ve ud, at de næsten var ved fuld helbred igen, og de kunne derfor begynde at forberede sig til deres kvartfinale.

Dust2.dk har i den forbindelse haft fat i danskernes coach, zonic, som blandt andet giver sit syn på, hvordan de bør takle deres kommende modstander NiP, som førhen har været en stor trussel for danskerne i slutspillet.

Hvad er status på sygdommen i lejren, og hvordan påvirker den holdets forberedelse frem mod slutspillet?

Det er noget, der kan ramme alle, og heldigvis har vi god støtte fra organisationen omkring os, og der blev hurtigt taget hånd om det hele, så vi kan fokusere på opgaven foran os. Alle er OK kørende, så vi har god mulighed for at få trænet en masse frem mod vores kvartfinale på fredag.

I er store favoritter mod NiP i kvartfinalen, men hvilke tanker gør man sig som spiller, inden man går ind til sådan et opgør?

Vi har før haft svære og tætte kampe med NiP, og vi ved, at vi skal være godt forberedt og helt klar til kamp. Så de tanker, vi gør os, er, at vi skal sørge for at have alle vores taktikker klar og bringe vores bedste spil, så vi kan avancere til semifinalen. Det er det, der skal være fokus på - kampen mod NiP har hele vores fokus nu.

Hvordan planlægger I at bruge de næste par hviledage frem mod slutspillets start?

Vi har selvfølgelig sat tid af til at få trænet en masse, og derudover har vi også fokus på, at alle kommer til at være 100 procent klar, også fysisk, og derfor har vi også gode snakke og behandlinger med vores performance team. Der bliver analyseret og forberedt til mindste detalje, så vi står knivskarpt på fredag.

Astralis' kvartfinale mod NiP finder sted på fredag klokken 19:50. Kampen kan ses på TV2 Play og på den officielle ESL kanal.

#1(Med 0 svar)
27. februar 2019 kl. 10:20
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Det bliver så spændende en kamp. Elsker når Astralis møder nip, synes altid de kampe er så vanvittigt spændende. Godt at de gik 3-0 så de kunne få et par ekstra dage til at komme ovenpå, det kommer til at give meget i sidste ende.
#2(Med 1 svar)
27. februar 2019 kl. 10:33
Madsen
jeg tror ikke nip for over 10 runder på nogle af mapsne
#3(Med 0 svar)
27. februar 2019 kl. 10:38
Butler
Håber du har ret :D
#4(Med 3 svar)
27. februar 2019 kl. 11:00
FROYYY
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Synes REZ har været godt spillende.. og så har de bare f0rest, GeT_RiGhT og dennis som har vanvittig meget rutine.. Tror ikke det bliver helt nemt for Astralis.
#5(Med 2 svar)
27. februar 2019 kl. 11:25
Danerswine
dennis har ingen confidence lige pt.
#8(Med 0 svar)
27. februar 2019 kl. 14:06
Buhl
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Nej det er lidt skidt med ham i tiden :/

Til gengæld køre det rigtig godt for REZ! :)
#11(Med 0 svar)
27. februar 2019 kl. 16:46
jEAnH
Det må man sige. Hvad har han haft.. Ét godt map, i den sidste kamp :D men altså, hvis han har fundet formen nu + REZ & f0rest. Så skal det nok blive underholdende. Synes altid astralis og nip giver den god gas mod hinanden :-)
#6(Med 3 svar)
27. februar 2019 kl. 12:22
R4nd0m
Det faktum NIP, som det eneste af de øvrige 14 hold, ikke seedede Astralis nr. 1 gør de fortjener en 16-0, 16-0 😂
#7(Med 0 svar)
27. februar 2019 kl. 12:54
RAVN
Helt enig. Jeg håber vi ser et astralis tog bare kører dem midt over. 😀
#9(Med 1 svar)
27. februar 2019 kl. 16:39
TryingToLose
Hvor læser man det henne? 😁
#12(Med 0 svar)
27. februar 2019 kl. 17:03
kazzb
#10(Med 0 svar)
27. februar 2019 kl. 16:46
whapz
To favorithold der skal i action. Lad os håbe danskerne kan holde en velspillende forest og REZ nede ;)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.