notaN er færdig i Sigma.

notaN er fortid i Sigma

notaN har ikke motivationen til at spille nok, og derfor er han ikke at finde i Sigma mere.

Sigma er blevet tvunget til at foretage en udskiftning, da notaN ikke har motivationen til at spille lige så meget, som de andre spillere på holdet, og derfor er han nu fortid i Sigma-trøjen.

19-årige notaN blev en del af holdet den 10. september, da han sammen med tre tidligere GoldenGitte-spillere og hug blev samlet op af Sigma.

Siden da er det blandt andet blevet til en 5. plads i POWER Ligaen, 2. plads til Dansk E-sport Festival, mens holdet i skrivende stund indtager en skuffende 52. plads i ESEA Advanced med tre sejre og syv nederlag.

Holdets IGL, haste, fortæller til Dust2.dk, at han er ked af at miste notaN, men at det var en fælles beslutning.

notaN er et sted i sit liv, hvor der sker en masse sjove ting ved siden af CS. Han gav udtryk for, at han ikke ville lægge mere tid i spillet, end han gjorde på nuværende tidspunkt. Han er lige flyttet, fået nye venskaber og byen eksempelvis er blevet rigtig spændende! Derfor tog vi en teamtalk og aftalte, at han ikke skulle sidde og være 100% klar på at game to gange om ugen og så kun være 50% på resten af tiden. At vores resultater så også sejler i ESEA er sgu en motivationsdræber, hvis man allerede har lyst til andre ting. Det er super synd, fordi jeg tror, at notaN ville kunne komme rigtig langt med den rigtige indstilling. Han er en virkelig dygtig spiller.

haste fortæller ligeledes til Dust2.dk, at Sigma i øjeblikket tester holzt som den femte spiller, men det er for tidligt at sige, om han bliver fast mand.

Sigma består nu af:

  • Danmark larsen
  • Danmark haste
  • Danmark hug 
  • Danmark Jabbi
  • Danmark holzt (På prøve)
#1(Med 2 svar)
17. oktober 2019 kl. 14:07
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Nice Notan har fået sin første tur af en overbærende vejlensisk pige.

P.S. De bør vel hente basso eller teses.
#3(Med 0 svar)
17. oktober 2019 kl. 14:49
Kristja
Haha er fan :D
#15(Med 0 svar)
18. oktober 2019 kl. 13:54
KENZYY
Hahahaha! Flækker :D
#2(Med 0 svar)
17. oktober 2019 kl. 14:42
Lemmy
Elsker den skrevende beslutning :D
#4(Med 0 svar)
17. oktober 2019 kl. 15:20
fribz
En skam, farligt tidspunkt at stoppe på, nu hvor hold er begyndt at blive mere og mere åbne for de unge talenter. Man må håbe at der er plads til ham på et andet hold, når han en dag vender tilbage.
#5(Med 25 svar)
17. oktober 2019 kl. 15:40
zyh
Jeg synes haste beskriver det meget godt. I bund og grund handler det vel også om at være ærlig overfor sig selv, for hvad er chancen for at man når til den absolutte top. Spørgsmålet er måske bare om han kan leve med "hvad nu hvis"?
#6(Med 24 svar)
17. oktober 2019 kl. 15:57
stylez
Ekstremt enig. Tror, og her snakker jeg også ud fra egen erfaring, at det er i den periode hvor man kommer lidt op i de ældre teenageår og der kommer en masse nye og spændende ting og muligheder og samtidigt et kæmpe pres fra staten og generelt bare alle de muligheder vi har ift. gymnasie, arbejde og en masse andre ting, som man skal gøre op med sig selv, hvad man virkelig vil og det er måske ikke muligt før man har fundet sig selv.
Derfor tror jeg også, at det er det, der er den største faktor til, at man kan skelne mellem de ‘talenter’, som går hele vejen og dem som ikke gør, fordi de er i tvivl om det er ‘tiden værd’.
#7(Med 23 svar)
17. oktober 2019 kl. 16:12
zyh
Jeg synes der har været rigeligt med talenter igennem årene, men faktum er bare at nogle måske får en mulighed for at gøre en karriere uden for CS i stedet der er en anelse mere sikker. Personligt ville jeg aldrig anbefale nogen at gå all in på CS:GO uden at have en backup i form af uddannelse eller studie.
#12(Med 22 svar)
17. oktober 2019 kl. 21:00
Bare_Daniel
But why?
Du kan få en del ufaglærte jobs der betaler mere, end adskillige af de uddannelser man kan tage alligevel.
Synes altid folk virker så bange for at gå 100%, på noget deres forældre eller venner ikke er enige i. Men risikoen er i virkeligheden minimal.
#13(Med 20 svar)
18. oktober 2019 kl. 09:19
zyh
Vi går desværre imod en tid, hvor arbejdsmarkedet kræver uddannelser de fleste steder for at beskytte faget og medarbejderne. Det vil sige at de nemt tilgængelige jobs i fremtiden kun bliver kassearbejdere, tøjbutikker eller McDonald's . Der er intet galt med de jobs, spørgsmålet er bare om man ser sig selv arbejde. Kravet til min arbejdsplads er erhvervserfaring, gymnasial uddannelse og en datatekniker uddannelse på 5,5 år. Alt andet bliver sorteret fra. Udviklingen støtter altså ikke op om ufaglært arbejde, men det skal heller ikke stoppe en ung pige eller knægt, men jeg vil mene at Karrigan er et godt eksempel for rigtig mange gamers.
#16(Med 3 svar)
19. oktober 2019 kl. 15:29
Bare_Daniel
Jeg kan nævne 100-vis af ufaglærte jobs der ikke engang eksisterer uddannelser til, og det ville i hvertfald ikke give mening at lave det.

Men none the less. Dit job tager minimum 8-9 år om at “opnå” - hvad er lønnen i bytte for den lange tid hvor du sandsynligvis har haft en løn under 20k om måneden?
#17(Med 2 svar)
19. oktober 2019 kl. 20:07
zyh
Den er vel et godt valg, hvis man kigger på det liv jeg lever idag?
Nu var det heller ikke for at ødelægge nogle drømme her, men nærmere at få folk til at tænke over konsekvensen af valgene man tager.
#20(Med 1 svar)
20. oktober 2019 kl. 03:52
Bare_Daniel
Jeg ved ikke hvilket liv du lever, og du undveg spørgsmålet.
Konsekvensen er meget større end du gør den. Konsekvensen ved at vælge en “forkert” uddannelse der ikke er behov for når du er færdig er endnu værre end alternativet.
#22(Med 0 svar)
20. oktober 2019 kl. 11:21
zyh
Der vil jeg slet ikke sige dig imod. Der skal være plads til alternativer.
#18(Med 4 svar)
19. oktober 2019 kl. 23:41
SEVEN
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Hvor arbejder du og som hvad siden det kræver både en gymnasiel og en erhvervsfaglig uddannelse? Arbejder selv i branchen, så er nysgerrig efter at høre dit svar :)
#29(Med 3 svar)
20. oktober 2019 kl. 19:40
Bare_Daniel
Til hans forsvar sagde han ikke erhvervsfaglig uddannelse, men erhvervsmæssig erfaring.
#30(Med 2 svar)
21. oktober 2019 kl. 01:05
SEVEN
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Forsvar? Jeg spørger af ren nysgerrighed.
Han skriver kravet bl.a. er en datateknikeruddannelse og det er en erhvervsrettet uddannelse. Men jeg har fået mit svar privat fra en bekendt af ham :)
#34(Med 1 svar)
21. oktober 2019 kl. 17:47
Bare_Daniel
Jeg havde blandet datamatiker og datatekniker sammen i hovedet
#36(Med 0 svar)
21. oktober 2019 kl. 22:18
SEVEN
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Helt fint :)
#19(Med 10 svar)
20. oktober 2019 kl. 00:19
ZaNwish
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Igen en fordom at have zyh. Jeg har selv tidligere arbejdet 6 år på McDonalds . Ja du kan godt få ufaglært arbejde der, men det er ikke sikkert man passer ind. Det kan også være folk har svært ved at have en yngre chef end en selv. Hvis du ikke kan følge med når der er travlt, så kan man heller ikke bruges. I dag i detailhandlen er der virkelig mange flexjob og skånejob. Det ved alle købmænd, butikschefer og uddelere. De ved at de kan få tilskud fra kommunen ved at have sådan en person ansat. Men fuldtid til at lukke butikken er nok det nærmeste ufaglærte job du kan få i dag. Stort set er alle der er på arbejde om morgen i en butik er uddannet personale på nær den person der sidder i kassen. Jeg er selv udlært i butik og har været hele vejen rundt fra discount til supermarked. Erfaring er også tit en god ting at have. Jeg siger ikke det er sådan generelt men det er bare mine erfaringer.
#21(Med 8 svar)
20. oktober 2019 kl. 06:57
SEVEN
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Hvordan er det en fordom? Alt det du nævner gør sig jo gældende i alle brancher, så det relaterer da ikke til at det ufaglært? Hverken zyh, du eller jeg kan jo spå fremtiden, han kommer blot med en anskuelse af hvad han tror der bliver ufaglærte job i fremtiden :)
#23(Med 2 svar)
20. oktober 2019 kl. 11:25
zyh
I det store hele handlede det jo bare om at for mig har uddannelse haft en stor betydning og jeg er lykkelig over jeg tog beslutningen. Jeg er ikke et naturtalent til CSGO og jeg er utrolig dårlig til Fortnite, så for mig var uddannelse vigtigt. ;-)
#25(Med 1 svar)
20. oktober 2019 kl. 11:31
SEVEN
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Tænker ikke dit svar var møntet på mig.
#26(Med 0 svar)
20. oktober 2019 kl. 11:33
zyh
Korrekt! Sorry 😅
#27(Med 4 svar)
20. oktober 2019 kl. 12:03
ZaNwish
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Fordommen er da at zyh får det til at lyde som om det er nemt og få et arbejde på f.eks. McDonalds og i et supermarked. Ja det er der de fleste ufaglærte jobs er men der kommer flere og flere butikker til og lønbudgettet bliver mere presset. Jeg kan sige så meget at jeg som uddannet skulle tage en test for at få et job i Elgiganten ved kassen. Jeg er dog enig med Zyh at det er vigtigt at få en uddannelse. Jeg er selv glad for at have en uddannelse og uanset hvilken uddannelse man tager så vil det altid hjælpe en. Zyh du vil nok også selv sige at det vil hjælpe dig i fremtiden at du har en uddannelse og jeg synes personligt selv at det er noget man kan være stolt over.
#28(Med 0 svar)
20. oktober 2019 kl. 18:31
SEVEN
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Jeg læser det fuldstændig anderledes. Jeg ser ham ikke sige det er let at få arbejde i eksempelvis McDonalds, men at det er den type erhverv som på sigt vil være - eller forblive - primært for ufaglærte, den type restauranter, hvor tingene måske er lidt mere rutinemæssige og ikke specielt komplicerede. Man kan jo også godt bestride eksempelvis et lederjob, eller arbejde der til trods for uddannelse, jeg ser det bare ikke som værende negativt ytret af ham, men det kan sagtens være det er mig der tager fejl :)
#31(Med 2 svar)
21. oktober 2019 kl. 02:15
Zebbe
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 17
Det er skam nemt at få sådan et job, lad nu være med at danse rundt om sandheden som om at vi skal hellige folk der arbejder på mcdonalds og i føtex. Sandheden er jo netop, at flere ville matche ind på mcd og i hvilket somhelst supermarked i forhold til mængden af mennesker der ville passe ind i en større virksomhed der ikke har sådan et basalt produkt/service og proces. Dermed ikke sagt at de er mindre værd! Alt respekt for folk der besidder sådanne jobs, de er ligeså meget værd som advokatkonsulenten i mckinsey.
#32(Med 1 svar)
21. oktober 2019 kl. 13:27
ZaNwish
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Zebbe jeg siger heller ikke det er svært at få sådan et job. Man skal som person også bare passe ind sådan et sted som McDonald's.
#33(Med 0 svar)
21. oktober 2019 kl. 13:56
Zebbe
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 17
Uden tvivl, så skal kunne tænke møgschnell og have psykopat mange bolde i luften hahahah
#24(Med 0 svar)
20. oktober 2019 kl. 11:28
zyh
Jeg er glad for historien og det glæder mig det går dig godt, som ungarbejder havde jeg selv nitte jobs. Grunden til at jeg tog en beslutning om uddannelse var netop for at slippe for mere fakta, Føtex osv. Jeg blev hurtigt træt af arbejdet og manglede noget mere alsidigt. Jeg har den dybeste respekt for folk som får noget ud af livet på deres egen måde, men oftest ser man bare folk længe sig tilbage og dermed ender de lidt i et problem senere hen.
#14(Med 0 svar)
18. oktober 2019 kl. 12:25
Hateville
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Sindssyg holdning.
#8(Med 0 svar)
17. oktober 2019 kl. 16:38
Mrnobody
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
noo notan min fplc grinder helt!!!
#9(Med 0 svar)
17. oktober 2019 kl. 16:46
telum
da godt han fik lilja's spot så :(
#10(Med 1 svar)
17. oktober 2019 kl. 18:54
BloMMeN
Dust2 fantasy vinder
Sølv Sæsonkort Sæson 16
imo har notan også KÆMPE potentiale på floor.
#11(Med 0 svar)
17. oktober 2019 kl. 19:18
QPR
Unz unz
#35(Med 0 svar)
21. oktober 2019 kl. 19:40
divided
Sigma? more like LIGMA
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.