Astralis røg ud i semifinalen til DreamHack Masters Malmö.

gla1ve klager over dårlige forhold i Malmø: "Vi kunne høre casters, når vi spillede"

gla1ve fortæller til TV2 Sport, at larmen fra arenaen i Malmø endte i spillernes headset.

Astralis sluttede DreamHack Masters Malmö en anelse skuffet ud, da de tabte 0-2 til fnatic i semifinalen, efter danskerne ellers meget overbevisende havde slået både G2 og Vitality.

I søndags fortalte gla1ve så til TV2 Sport, at han mente, at en af grundene til, at Astralis spillede dårligt, var, at forholdene i arenaen ikke var særlig gode. Ifølge gla1ve kunne spillerne høre lyden fra arenaen, hvilket forstyrrede deres spil.

Der er rigtig rodet på Teamspeak, hvor vi sidder og snakker sammen og kommunikerer. Det er forvirrende, og hver gang vi snakker, kan vi høre casters. Selvom vi ikke snakker sammen, kan vi høre casters i baggrunden, siger Lukas ’gla1ve’ Rossander til TV 2 SPORT og uddyber.

Det giver bare en eller anden form for uro og stress i forhold til, når vi spiller de ESL-turneringer, hvor lyden lukkes fuldstændig ude, og vi kun kan høre hinanden. Mikrofonerne er bedre, og det virker bedre for os, for det giver mindre stress.

 gla1ve vil dog ikke give støjproblemerne hele skylden for Astralis' dårlige spil.

Man skal altid kunne præstere. Det er det samme for alle andre hold. fnatic sidder i præcis samme situation, som vi gør, så det gør ikke vores sag bedre på den måde, siger gla1ve til TV2 Sport.

fnatic vandt efterfølgende finalen over Vitality og tog sejren de 682.000 kroern, der fulgte med til førstepladsen. Astralis måtte nøjes med 150.000 kroner i præmie.

#1(Med 1 svar)
8. oktober 2019 kl. 21:24
noche
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Meget af Astralis spil bygger på at have bedre struktur end modstanderne, og hvis kommunikation er blandt de væsentlige faktorer for dem for at have denne struktur, så er det klart et minus. Jeg lagde mærke til flere fejl, som kunne grunde i problemer med kommunikationen eller/og stress. På et map som Nuke, hvor lyden spiller en væsentlig større rolle end på dust2, så kan det godt have haft en afgørende effekt.
Omvendt trives en JW bedre, når kampene går hen og bliver lidt rodet. Men man kan ikke tage noget fra fnatic. De var mødt op til kamp og leverede bedre end vi har set dem længe.
#3(Med 0 svar)
8. oktober 2019 kl. 22:04
Madsen
+1
#2(Med 7 svar)
8. oktober 2019 kl. 21:25
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Ift. at det er så velkendt at Astralis drives af sammenholdet og den synergi der er på holdet, så giver det jo rigtig god mening at netop dé oplever problemer når der er så meget støj. Overrraskende og skuffende at forholdende er sådan til så stjernespækket et arrangement.
#5(Med 6 svar)
8. oktober 2019 kl. 22:29
arseface
Men hører det ikke også lidt til? I andre sportsgrene oplever spillerene også at de til tider ikke kan kommunikere pga tilskuerlarm. Det er vel en af onderne ved at der kommer tilskuere på. Jeg kan virkelig ikke se problemet så længe det er ens for begge deltagende hold. Jeg synes endda det er ok at det er til fnatics fordel da de var hjemmeholdet. Det svarer vel lidt til at tekniske hjemmehold vander banen inden kamp så de kan spille hurtigere og FCK rykker banderne tættere på banen når de møder FCM for at de ikke kan lave lange indkast.
#7(Med 0 svar)
8. oktober 2019 kl. 22:59
arNolder
Vinder af Dust2 Masters
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Det hører til i andre sportsgrene, men ikke esport.
#8(Med 0 svar)
9. oktober 2019 kl. 00:06
Kristja
"Jeg kan virkelig ikke se problemet" Hvordan kan du ikke se problemet i unødvendigt støj igennem ens mic/headset når du sidder og spiller og skal fokusere, plus danskere er vel kendte for at kommunikere på et højt niveau, hvilket bliver svækket i sådan en situation :D
#9(Med 0 svar)
9. oktober 2019 kl. 00:20
stenvang
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Har du set eller hørt tennis fx. ? Der er det dommerens ansvar. at der altid er ro når de skal spille.
#10(Med 0 svar)
9. oktober 2019 kl. 06:21
Thomsen94
I modsætning til fodbold f.eks. kan man jo se over hele banen, i forhold til esport. Vil ikke sige du kan sammenligne det helt med andre sportsgrene :)
#11(Med 0 svar)
9. oktober 2019 kl. 07:47
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Forskellen er vel reelt set at i esport er lyden fundamental, det er den slet, slet ikke på samme måde i eksempelvis Fodbold, Dart, Håndbold m.m. om end den selvfølgelig bruges meget.
#12(Med 0 svar)
9. oktober 2019 kl. 08:10
Hateville
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Sikke noget sludder.
#4(Med 0 svar)
8. oktober 2019 kl. 22:05
Madsen
de burde jo bare have nægtet og spille hvis udstyret ikke er iorden.
#6(Med 0 svar)
8. oktober 2019 kl. 22:53
mamas
Forstår ikke helt hvorfor holdene ikke gør mere ud af sådan en situation. Nu er den anden event i træk hvor spillerne har følt at forholende ikke har været i orden, men at de først har valgt at brokke sig efter turneringen er afsluttet. Hvis Astralis mener det er så stort et problem (hvilket jeg er enig med dem i), så bør de slå meget hårdere ned. eventuelt at afbryde en kamp hvis man tydeligt kan høre igennem headset og lydtætte bokse, at publikum/kommentatorene afslører ens position
#13(Med 0 svar)
9. oktober 2019 kl. 15:06
Luc4s
Derfor spillerne ikke hørte når deres modstandere løb tossede rundt omkring dem xD
Unluko
#14(Med 0 svar)
9. oktober 2019 kl. 15:54
fLix8
Synes simpelthen at det er for svagt fra arrangørernes side til de her events. Man afholder store CS events typisk flere gange om måneden, alligevel oplever man så mange tekniske problemer. Først og fremmest lyden, som er så essentiel i CS, hvor castere og publikum kan være med til at afsløre info, som spillerne ikke har. Det andet er, at man ved næsten hvert event oplever lange forsinkelser pga. problemer med spillernes gear eller computere. Det er virkelig en gåde for mig, hvordan man kan blive ved med at have så mange tekniske problemer, når man samtidig afholder så mange events.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.