Semmler står her i midten under sidste års BLAST Pro Series i Royal Arena.

Semmler vender tilbage til Royal Arena

BLAST Pro Series har netop lagt en video op, hvor det annonceres, at Semmler vender tilbage, når eventet afvikles i Royal Arena i november.

Når BLAST Pro Series løber af stablen i Royal Arena i København, bliver det formentlig med Semmler bag mikrofonen.

Det fremgår nemlig af en video, som BLAST har lagt på Twitter, at den velkendte kommentator vender tilbage, når BLAST Pro Series Copenhagen afvikles. I videoen, som du kan se herunder, siger Semmler nemlig "Jeg er tilbage. Ses i København".

Engang kunne du ikke sige Anders Blume uden også at sige Semmler, da de to startede med at caste sammen på Twitch-kanalen pugcast tilbage i CS:GO's spæde år.

De blev så populære, at Ninjas in Pyjamas tog dem under vingerne, og Anders Blume og Semmler drev derfor NiP TV i en årrække, hvor populariteten kun voksede.

Anders og Semmler var af mange indbefattet af CS:GO, og på et tidspunkt blev der nærmest ikke spillet en finale uden de to som kommentatorer. Derfor begræd store dele af scenen da også Semmlers skifte til Overwatch i 2017.

Siden da har det været slut med CS:GO på nær BLAST i København sidste år, hvor Semmler, til stor jubel, trådte ind i arenaen for at kommentere finalen sammen med Anders Blume og moses.

Om det også bliver den konstellation i år, når BLAST Pro Series Copenhagen 2019 afvikles den 1. og 2. november vides endnu ikke. Du kan stadig nå at købe billet til eventet, hvor hold som Astralis, Liquid og NaVi deltager, ved at trykke her.

#1(Med 0 svar)
7. oktober 2019 kl. 17:17
FlaskeN
Semmler og Anders var bare den perfekte duo. :D
- Fedt at se ham tilbage ihvert fald til dette event. :)
#2(Med 0 svar)
7. oktober 2019 kl. 18:12
Brian
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Synd for Moses, men fedt generelt :)
#3(Med 0 svar)
7. oktober 2019 kl. 18:29
Kjasper
Hvor jeg dog håber det ikke bare er en engangs-ting!
#4(Med 0 svar)
7. oktober 2019 kl. 18:38
noche
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Bedste duo nogensinde, og så kan man kun krydse fingre for at det bliver suppleret med moses igen!
#5(Med 3 svar)
7. oktober 2019 kl. 19:14
c_hamborg
Noob-spørgsmål:
Hvorfor stoppede han i sin tid?
#6(Med 0 svar)
7. oktober 2019 kl. 19:19
saks
Der står han skiftede til overwatch i 2017.
Så han fik nok et godt tilbud :)
#7(Med 0 svar)
7. oktober 2019 kl. 19:25
fobbe
Mener uden at være sikker at han var kørt lidt træt i cs events og ja som saks nævner fik han et godt tilbud oven i :) som sagt er jo overhovdet ikke sikker :D
#9(Med 0 svar)
7. oktober 2019 kl. 20:57
3k2
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
De andre er ikke helt galt på den, men alligevel en nuance, at hans egen formulering nærmere var, at han gerne ville kunne mere end "bare" at caste cs og bl.a. prøvede at få nogle host-roller også før han så fik et rigtig godt tilbud fra Overwatch league.
#8(Med 1 svar)
7. oktober 2019 kl. 20:07
walle
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
youtube.com/watch?v=nM2XGph5PPc - bedste duo nogensinde, som det blevet skrevet tidligere :D
#10(Med 0 svar)
7. oktober 2019 kl. 21:27
Klint
Den her er også god :P - youtube.com/watch?v=dg6TQy6pGfs
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.