North får ny direktør

Christian Sørensen har valgt at fratræde sin stilling som CEO for North.

CEO hos North, Christian Sørensen, har valgt at fratræde sin stilling per 1. oktober. I stedet er Christopher Håkonsson ny direktør i e-sportsorganisationen.

Det oplyser North på sin hjemmeside.

Christopher Håkonsson kommer fra en stilling som Senior Strategy Manager i mediekoncernen Egmont og har en baggrund i McKinsey & Company.

Christopher Håkonssons hovedopgave bliver at sikre North en central placering i forhold til de omfattende strukturelle ændringer, der er lagt op til i CS:GO, samt at fortsætte væksten inden for sponsorater.

Jeg har i en årrække fulgt esport tæt, både fagligt og personligt, og ser store muligheder for North. Det er en ung og spændende virksomhed med masser af potentiale, som jeg ser frem til at være med til at realisere, siger Christopher Hånssons til Norths hjemmeside.

Udover Norths CS:GO-hold har de også spillere inden for FIFA og battle-royale spillet Apex Legends.

Esporten er under store forandringer, og vi har ambitioner om fortsat at være med helt fremme. Christopher Håkonsson kommer med solid analytisk og forretningsmæssig indsigt i esport, og i bestyrelsen forventer vi, at han vil kunne tage North til det næste niveau. Vi vil samtidig gerne takke Christian Sørensen, som har været med fra begyndelsen og har gjort en stor indsats i at gøre North til en førende esports-organisation. Det er dét fundament, vi nu kan bygge videre på, siger Norths bestyrelsesformand, Rikke Crosby, til Norths hjemmeside.

Jeg er stolt af de resultater, vi har skabt i North. Vi har et stærkt team, gode samarbejdspartnere og en dedikeret fanbase. Det har været en fantastisk spændende og udfordrende rejse, men jeg har sammen med bestyrelsen vurderet, at tidspunktet er det rette til nu at lade andre kræfter tage over og løfte den videre opgave, tilføjer Christian Sørensen.

North ligger pt. nummer 11 på HLTV.orgs rangliste, men klarede sig ikke synderligt godt til Majoren, som er den sidste turnering, de spillede. Her blev de slået ud af New Legends Stage med en 1-3 score.

Norths næste turnering er DreamHack Masters Malmö, som varer fra 1.-6. oktober.

Norths nye CEO, Christopher Håkonsson, tiltræder 1. oktober 2019. 

#1(Med 0 svar)
23. september 2019 kl. 22:07
Lemmy
aha
#2(Med 14 svar)
23. september 2019 kl. 22:21
zaecole
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 16
“Christopher Håkonssons hovedopgave bliver at sikre North en central placering i forhold til de omfattende strukturelle ændringer, der er lagt op til i CS:GO, samt at fortsætte væksten inden for sponsorater“

Ved godt min IQ er lav men noglegange føler jeg bare folk skriver kompliceret sætninger fordi de ikke ved hvad de skal sige
#3(Med 11 svar)
23. september 2019 kl. 22:44
Zarrosso
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Ja, jeg synes også, den var lidt kompleks, men det var det, de havde skrevet om hans arbejde på hjemmesiden
#5(Med 10 svar)
23. september 2019 kl. 22:57
SkurkN
Og meget intetsigende.

Kunne være interessant at høre lidt mere til hans baggrund, der ligger til grund for hans forretningsmæssige indsigt i Esport? Egmont og McKinsey er umiddelbart ikke noget jeg forbinder med eSport.

Hvor mener North de ligger nu som eSport organisation? Hvad er deres reference iforhold til deres statement om at de er en førende organisation. Hvornår er man det, og hvad er deres mål?

Kunne blive ved, men altså kom nu med udtalelse man kan bruge til noget
#6(Med 6 svar)
24. september 2019 kl. 05:58
VamosDK
Det er nu meget normalt en direktør ikke har viden for det han sidder sig i direktørstolen for. Selvfølglig lære han det hen ad vejen, men det jo primært direktør rollen han er hentet ind for.
#10(Med 3 svar)
24. september 2019 kl. 08:19
arseface
Ham her Christopher har så ingen direktør erfaring overhovedet. Hos McKinsaéy havde han en junior stilling og hos egmont var han senior stretegy manager i halvlandet år. Det er ikke den mest erfarne mand de har fundet til stillingen.
#18(Med 1 svar)
24. september 2019 kl. 10:29
Slot
Guld Sæsonkort Sæson 15
Vores tidligere direktør havde heller ingen direktør-erfaring. Og jeg tror (måske?), at du undervurderer både McKinsey & Company og Egmont.

Egmont omsætter for lige knap 12 mia. kroner årligt, ejer TV2 Norge, Nordisk Film, et par forlag og er majoritets- eller medejer af syv førende nordiske e-commerce-virksomheder, seks gaming-selskaber og seks marketing service-bureauer. Her har han siddet med om bordet hos ledelsen i Danmark. De helt tunge typer. Ledelseserfaring, tror jeg ikke, bliver noget problem.
#22(Med 0 svar)
24. september 2019 kl. 13:45
arseface
Det var ikke ment som kritik. Jeg er med på at Egmont og McKinsey er en stor størrelse. Men er vi ikke enige om at der ikke er skyggen af direktøransvar i hverken junior eller senior positioner? Hos Egmont alene har der vel været 6-7 trin i hierakiet op til direktionen med diverse mellemledere? Altså en senior position er vel den titel langt størstedelen af de 6000 ansatte i Egmont har og kommer ikke med noget ledelsansvar? Desuden er 1,5 år vel næsten også så kort tid at det ikke tæller for alverden. Jeg er med på at det ikke er det nemmeste i verden at finde kandidater med esport erfaring og slet ikke på direktionsniveau, så jeg forstår godt at I har fundet en kandidat uden og han har forhåbentlig en masse anden relevant viden. Det var bare et svar til Vamos, der skrev at han er hentet ind for at udfylde en direktør rolle, som jeg underede mig over hans manglende erfaring taget i betragtning.
#19(Med 0 svar)
24. september 2019 kl. 10:57
VamosDK
Det virker lidt som om du ikke har lavet dit hjemmearbejde godt nok. :)
#13(Med 1 svar)
24. september 2019 kl. 08:32
SkurkN
Det ville jeg heller ikke se noget problem i, men de skriver jo at han har det. Min kommentar gik iøvrigt på deres udtalelse var noget tynd og ikke ham som direktør.
#20(Med 0 svar)
24. september 2019 kl. 10:58
VamosDK
Modtaget. :)

Ses på serveren i DPL-O ;)
#12(Med 2 svar)
24. september 2019 kl. 08:29
Slot
Guld Sæsonkort Sæson 15
Det skal nok komme. Christopher skal nok få en ordentlig introduktion, hvor han får lov at tale om ambitioner, mål og strategi.

Men først skal ledelsen lige konstituere sig ordenligt. Ofte batter det ikke rigtig noget at tale om den slags på day 0, fordi nyheden skiftet er størst.
#16(Med 1 svar)
24. september 2019 kl. 08:36
SkurkN
Tak for uddybende svar, men det er jeres nyhed jeg “brokker” mig over. Det fik jeg åbenbart ikke gjort helt tydeligt. :D
#17(Med 0 svar)
24. september 2019 kl. 10:08
Slot
Guld Sæsonkort Sæson 15
Helt ok ;)

Egmont ejer jo halvdelen af North - og vores ny direktør har ad flere omgange lavet projekter for North. Så helt grøn er han ikke.
#7(Med 1 svar)
24. september 2019 kl. 08:07
Hateville
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Sætningen havde også givet betydeligt mere mening med den rette grammatik.
#8(Med 0 svar)
24. september 2019 kl. 08:07
Hateville
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Nu flueknepper jeg også bare.
#4(Med 0 svar)
23. september 2019 kl. 22:51
Apnemt
Det tror jeg er et skridt i den rigtige retning uden at have noget forhold til den tidligere direktør, det har ikke set godt ud i north i lang tid og med utallige roster change osv har jeg længe tænkt den måtte være galt i toppen! Nu må vi se om den påstand holder stik
#9(Med 1 svar)
24. september 2019 kl. 08:18
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Det bliver spændende at se hvilke (hvis nogen) ændringer det bringer med sig. Hvis han ikke har enorm indsigt i esport, så kan det være svært for ham at vurdere hvor der kan optimeres og hvor der ikke kan. Uanset hvad spændende skifte :-)
#14(Med 0 svar)
24. september 2019 kl. 08:35
Slot
Guld Sæsonkort Sæson 15
Han har fingeren ret godt på pulsen, også i esport. Han er ung, lynskarp - og så skal du huske på, at der er en del i firmaet, der har enorm indsigt i og viden om esport. Af og til er det godt med et lidt alternativt tankesæt.
#11(Med 4 svar)
24. september 2019 kl. 08:22
Luffe-
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
CEO har vel ikke noget som sådan, at gøre med roster change osv. Det er vel stadig Whimp der står med ansvaret for CS:GO delen.
CEO ansvar er vel at det hele køre, og hvis det ikke gør, så skal han skifte ud i hans organisation (Dette gælder ikke spillerne)
#15(Med 3 svar)
24. september 2019 kl. 08:36
anakin
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
præcis - hans ansvar er at Whimp har de rette rammer, til at skabe et tophold, samt sikre at Whimp bliver holdt op på hans målsætninger etc.
#21(Med 2 svar)
24. september 2019 kl. 12:55
Luffe-
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Og derfor tænker jeg også, at det ikke er livsnødvendig at have nogen indsigt i Esport som sådan. Dem har North jo masser af, heller en med noget erfaring indenfor ledelser og optimering af dette.
#23(Med 1 svar)
24. september 2019 kl. 15:59
Zarrosso
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Næh, esport kan man altid lære om. Det vigtigste er bare, at han ved noget om ledelse, strategi og økonomi :-)
#24(Med 0 svar)
24. september 2019 kl. 16:15
Luffe-
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Præcis og meget enig
#25(Med 0 svar)
24. september 2019 kl. 19:08
noche
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Lad os se hvor det bærer hen, han lyder i hvert fald til at være en intelligent person. Er generelt altid lidt skeptisk overfor dem, som har haft en meget analytisk tilgang til deres arbejdsliv, og som efterfølgende skal til at lede andre ud fra de forudsætninger. Som nogle påpeger han har ingen erfaring i den retning, og det kan være et mismatch mellem at opnå strategiske målsætninger kontra det at tabe menneskene på gulvet. Det er derfor noget af en opgave han er kommet på.

Skal vi spå lidt, så skal North ud og lede efter ny direktør om omkring en tre års tid uanset hvordan det går.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.