mimi, der spiller for Copenhagen Flames, er en af Danmarks bedste kvindelige CS:GO-spillere.

Thy Party satser på kvinder

Thy Party har netop åbnet for tilmeldingerne til en CS:GO turnering kun for kvinder.

Når Thy Party slår dørene op til dette års event, der løber af stablen fra den 1. til 3. november, er håbet, at flere piger og kvinder indtager de lidt over 500 pladser i Sparekassen Thy Arena Mors.

Eventet har nemlig i år udvidet med en CS:GO kvindeturnering, hvor der er præmier til de to bedste hold. Det er dog kun vinderens præmie på 5.000 kroner, der er kendt i skrivende stund.

Det er sparsomt med informationer om turneringen på Thy Partys hjemmeside, hvor det dog fremgår, at det indledende gruppespil bliver BO1, mens slutspillet afvikles i formatet BO3 single elimination.

Thy Party er en del af CS Tour, hvor hold optjener point til finalerne i Odense i 2020. Det kræver dog deltagelse i eventets CS:GO Main turnering, hvor der skal dystes om 25.000 kroner.

I kan tilmelde jer Thy Party #11 ved at trykke her.

#1(Med 9 svar)
17. september 2019 kl. 16:29
b0ychild
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Håber vinderen af B turneringen får minimum 5k, da de også ville kunne vinde female turneringen.
#2(Med 7 svar)
17. september 2019 kl. 16:37
RAXCSGO
Du har fuldstændig ret. Sådan burde det se ud.
#5(Med 6 svar)
17. september 2019 kl. 21:46
vorborg
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Så forstår man ikke hvordan underholdnings branchen fungerer
#6(Med 5 svar)
17. september 2019 kl. 21:51
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Vil du uddybe? Jeg vil da gerne se tal på at female-turneringen har større underholdningsværdi end en eventuel B-turnering. For umiddelbart er det kun når de absolut bedste hold i Female CS deltager, at viewernumbers kan nå op på et bare nogenlunde niveau som kunne give en smule værdi - og her taler vi turneringer som CPH Games, hvor jeg dog mindes at det, ift. den voldsomme 1. præmie i female-turneringen, ikke just var imponerende.
#7(Med 1 svar)
17. september 2019 kl. 21:57
vorborg
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Jeg kommenterede på at niveau på holdene = værdi.
Det er bestemt ikke tilfældet.

En ting er selvfølgelig seertal - men det handler også om hvad folk vil sponsorere.
Hvis du som lan skal ud og skaffe sponsorater, så kan det være svært hvis du sælger det samme som alle andre lans. Hvorfor skal de sponsorere dig og ikke de andre? Hvis de kun har et hvis budget til sponsorater og markedsføring.
Hvis du tilgengæld har et anderledes produkt, som feks. at du satser mere på at støtte kvinder/piger i esport, så kan det være du kan nå ud til andre partnere.
Pt. er der mange der gerne vil støtte kvinder/piger ift. sponsorer, så hvor der er økonomisk støtte, giver det mening at satse hvis en stor del af din forretning afhænger af sponsorater.
#9(Med 0 svar)
18. september 2019 kl. 08:26
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Det har du helt ret i - omvendt, til et arrangement som Thy Party, vil der ikke være flere hundredetusinde seere, og jeg har reelt set mine tvivl på om en female turnering vil skabe/ skaffe ligeså meget værdi som en eventuel B-finale. Tidligere har det i hvert fald vist sig at B-turneringer i male-siden har været mere aktuel ift. investeringsværdi (SoMe, seertal, nyheder m.m., end female turneringen - alene pga. niveauet. Forstå mig ret, der sidder da selvfølgelig nogle kåde 12 årige som synes det er fedt at se på female-turneringen, men i et bredde-arrangement som dette, tvivler jeg på at værdien i dén turnering vil være større end den potentielle B-turnering. Giver det mening?

Når du så snakker sponsor-mæssige fordele og ulemper, skille sig ud m.m. så handler det igen om hvem målgruppen er og hvilken værdi det/ de giver. Til et arrangement som dette, hvor præmien næppe overstiger 20.000 til vinderne (uanset turnering), så er det oftest lokal støtte der bidrager, og ikke virksomheder på tværs af landet der har en masse forskellige interesser i at ramme en turnering der adskiller sig i form af at de har åbnet op for female CS, hvoraf ingen (igen gætter jeg blot) større hold deltager fra netop Female scenen (udover måske Flames som vel har lidt kendis-faktor i form af Mimi).

Du har ret i at man muligvis kan ramme andre partnere, men at der er "mange" der gerne vil støtte female CS ved jeg ikke helt hvor du har fra - som udgangspunkt har jeg hørt, fra folk bag lignende arrangementer, at det ikke er nemt når man ikke er i samme størrelse som CPH Games, uanset om det er female eller ej - hovedsageligt fordi ens reach og værdi i dét man investerer, tvivlsomt, vil blive matchet.
#8(Med 2 svar)
18. september 2019 kl. 01:14
warwhale
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Nu ved jeg ikke hvilke piger der kommer til Thy-Party. Men lad os sige at Mimi kommer, har hun vel større rækkevidde end alle spillere fra b-turneringen tilsammen.
#10(Med 1 svar)
18. september 2019 kl. 08:35
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Det er netop dét jeg anfægter. Forstå mig ret, hun spiller på højeste niveau (eller har gjort?) ift. female CS, men så vidt jeg husker kunne hun ikke begå sig på et hold der knap var bobler i top 10 Danmark (mindes flere sagde at det pågældende hold vel var omkring top 20ish uden at huske hvem der spillede derpå) og den løsning gik heller ikke - det kan selvfølgelig skyldes mange ting andet end rent niveau.

Som udgangspunkt tænker jeg interessen for en B-turnering er meget lav, især ift. spilletidspunkt m.m. som typisk gør den bliver fravalgt - får Female turneringen nogle gode tider (ift. stream osv) så vil jeg slet ikke udelukke at det skaber mere interesse - men værdien/ eksponeringen deri via SoMe, nyheder m.m. tænker jeg ikke er højere end male CS b-turneringsfinale.

.. Nu må vi se, jeg er kæmpe modstander af at man holder adskilte turneringer, men når det tilsyneladende er kutymen, så er det jo fint nok at TP tilbyder det :-)
#11(Med 0 svar)
18. september 2019 kl. 11:28
warwhale
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Det er også blot mit skøn og min egen holdning. Men jeg tror og SoMe har lang større betydning :)
#4(Med 0 svar)
17. september 2019 kl. 19:27
warwhale
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Samme sang hver gang. Det handler om eksponering.
#3(Med 0 svar)
17. september 2019 kl. 18:49
Kristja
På med parykken. Og så må man da håbe Thy party har fået styr på seeds denne gang... :)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.