Opret Log ind
larsen: "Vi kan føle fremdrift i vores spil"
Dust2.dk har fanget larsen fra Sigma for at høre, hvilke målsætninger holdet har sat sig, deres chancer ved DEF og mere.
Skrevet af: mad0    10. september 2019 22:30      

larsen og haste har igen dannet hold sammen.

Igår blev det offentliggjort, at nogle tidligere GoldenGitte-spillere har slået sig sammen med hug, som tidligere har spillet for Vulture, samt notaN, som spillede med STEP for nogle måneder siden. 

Dust2.dk har fanget larsen for at høre en lille smule mere om holdet, deres målsætninger og hvilke chancer de ser dem have til Dansk Esport Festival, som bliver igangsat den 20. september og løber frem til den 22. september i Hedensted Centeret.

Jeres startfemmer har uden tvivl en mulighed for at konkurrere med, der hvor det er sjovt. Så hvilke målsætninger har I sat jer som hold? 

Vi har ikke decideret sat nogle målsætninger, men tager det lidt, som det kommer. Vi kan føle fremdrift i vores spil, og det er det vigtigste for os lige nu. Det her er en process for os alle sammen som et hold.

Holdet har uden tvivl hevet nogle stærke, unge spillere ind i hug, Jabbi og notaN. Hvilke styrker mener du, at de bringer til holdet hver især? 

De bringer en hel masse firepower. Det som haste og jeg godt har kunnet lide, er at bygge et hold op med nogle unge spillere, og det mener vi, at vi kan med de tre, da det kun er notaN, som har erfaring ude fra med andre hold end os.

I skal deltage ved Dansk Esport Festival senere på måneden, hvordan ser I chancerne for jer i turneringen?

Jeg ser chancerne som lovende - tør ikke sige for meget endnu, men ser da os selv som en kandidat, der godt kan gå hen og vinde. Men et skridt af gangen, og så satser vi på at climbe lige så stille - vi har ikke travlt.

Derudover vil jeg gerne sige tak til Sigma, som vi har valgt at indgå et samarbejde med i resten af 2019. Efterfølgende vil vi også kigge på at skrive kontrakt med dem for 2020, men igen et skridt af gangen. Vi tager det stille og roligt, og organisationen har tiltro til os.

larsen og kompagni deltager blandt i POWER Ligaen, ESEA Advanced og Dansk Esport Festival senere på måneden.

#1 kasparS
2019-09-11 05:42
Du er sku selv en bette ung mand larsen! :D:D
#2 sirr
2019-09-11 07:35
Det bliver helt sikkert et spændende hold at følge og bestemt en konkurrent til at vinde DEF :-)
#3 Rushy
2019-09-11 10:10
Glæder mig til at se flere hovedskud fra jabbidrengen
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere