Opret Log ind
Dansk E-sport Festival nærmer sig
Holdene i CS:GO Main turneringen skal dyste om intet mindre end 27.500 kroner.
Skrevet af: Sander    15. august 2019 12:37      

Arkivbillede.

Hvis du ikke allerede har sat kryds i kalenderen, kan du godt se og få det gjort, da Dansk E-sport Festival, som afholdes fra den 20. til 22. september, nærmer sig med hastige skridt.

Det er skaberne af det gamle og meget populære CG LAN, som står bag Dansk E-sport Festival, og det forventes derfor også, at der er styr på alt, og at eventet sender en masse glade og tilfredse deltagere hjem om søndagen.

Arrangørerne blev nødt til at aflyse tidligere på året, da der var solgt alt for få billetter, men det har ikke slået dem ud, og derfor er de nu klar med et event, som særligt bør tiltrække en del CS:GO hold.

I CS:GO Main turneringen er der nemlig en samlet præmiepulje på 27.500 kroner, og formatet afgøres helt præcist af antal tilmeldte hold. Holdene skal dog igennem et gruppespil, hvorefter de bedste går videre til A-turneringen, mens de resterende ryger i B-turneringen.

Præmiefordeling

CS:GO Main A-turnering

  • 1. plads – 17.500 kr. + Pokal
  • 2. plads – 5.000 kr.
  • 3.-4. plads – 2.500 kr.

CS:GO Main B-turnering

  • 1. plads – TBA
  • 2. plads – TBA
  • 3.-4. plads – TBA

CS:GO U16 A-turnering

  • 1. plads – 5.000 kr.
  • 2. plads – TBA
  • 3. plads – TBA

CS:GO U16 B-turnering

  • 1. plads – TBA
  • 2. plads – TBA
  • 3. plads – TBA

Main turneringen er skemalagt til at starte den 20. september klokken 20:00, mens finalen starter om lørdagen, den 21. september, klokken 21:30. 

Du kan læse mere om Dansk E-sport Festival samt købe billetter på eventets hjemmeside.

FAKTABOKS

  • Turnering: Dansk E-Sport Festival
  • Dato: 20.-22. september 2019
  • Sted: Hedensted Centret 
  • Billetpris: 409,24 kr. inklusiv gebyr
  • Præmiepulje i Main CS:GO turnering: 27.500 kroner

#1 7ri
2019-08-15 13:24
Cglan er et velkendt lan, men måske folk har glemt det har skiftet navn, hvis ikke så husk lige alle de andre år der har været CG lan, det har altså været nogle af de bedste lans.

Håber de forskellige hold støtter op nu også hvor CBE ikke afholder, så burde der fra de forskellige være budget til at sende hold afsted.

Sikker på at crewet er igang med at planlægge det helt store til jer, så mød op og vær en del af det.
#2 WeiZ
2019-08-15 13:32
Jeg er helt enig, deltog selv til CGLAN 2016. Det har nok været det bedste lan jeg har været til =D
#3 zyh
2019-08-15 13:39
Nu spiller jeg ikke rigtigt længere, men CG-LAN var klart et af de bedste steder at være når det omhandler counter strike. Helt sikkert en anbefaling herfra!
#4 Sander
2019-08-15 13:52
Så melder jeg mig i koret. Få meldt jer til, så skal jeg nok lokke Hr. Rosenbæk med over og sige hej om lørdagen.
#7 klimox
2019-08-15 14:26
Skal vi lave hold??
#8 Sander
2019-08-15 14:27
Ja, men så skal vi være 6 spillere, for vi ved jo alle sammen, at du pludselig nok hellere vil være sammen med dine kollegaer den dag
#9 klimox
2019-08-15 14:29
Så bliver vi nødt til at være 7, når en går under.
#5 LakeTown
2019-08-15 14:18
Vi ses der til :-)
#6 granzales
2019-08-15 14:22
CG-LAN er et fantastisk lan! Samme mennesker, samme turnering, men et andet navn. (Man kan være uforstående overfor, hvorfor man skifter navn og tilføjer nye turneringer oven i hinanden. Og er der virkelig nok U16 hold til, at man kan lave både A og B?)

Undertegnet har vundet engang. 5.000 dadler til deling, cadiaN og co. på 3.-4. pladsen og Ryxxo med sølv. Tak for carry til guld, slarsen1337.
#10 MrWandel1
2019-08-15 21:07
Hej Gran,

Tak for rosen! Vil dog gerne prøve at besvare din undren. Nyt navn for at imødekomme en mere professionel fremtid, rent visuelt og udadtil. 'CG-LAN' var blevet lidt oldfasion og vi prøver plot at følge udviklingen. :-) Derudover så ja, måske er 2 turneringer i U16 for meget, men hvis der bare kommer 8 hold, så skal de de 4 dårligste helt sikkert også have en god oplevelse, og måske hive en guldmedalje med hjem. Vi vil gerne skyde så bredt som overhovedet muligt og give succesoplevelser for især de unge og uprøvede gamere. #DEF
#12 QuaLy
2019-08-16 09:59
Gode tanker
#13 granzales
2019-08-19 08:11
Hvis man gerne vil køre U16-turnering, så synes jeg, at man bør lave gruppespil til at starte med, hvor top 2 går i A og bund 2 går i B. Svært at inddele i A- og B-række uden nogen form for play-in, tænker jeg.

Fine tanker. Lidt ligesom miniput, hvor alle fik medaljer! Det er modigt, håber det lykkes!
#14 MrWandel1
2019-08-20 19:44
Det er helt samme tanke jeg har med det. Vi skal bruge et indledende gruppespil som fordeler til A og B. Ligesom vi har i vores main turnering. :-)

Lige nu er der flere tilmeldte hold i U16 end der er i Main :o
#11 GGWLange
2019-08-16 09:16
Fyr afsted boys! Wandel er en verdensmand - Jeg tror det bliver super godt!
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere