Kampprogrammet til den nye sæson er landet

Nu kan I finde jeres gruppe samt kampe i den nye sæson. Nyheden indeholder også vigtig information til de deltagende hold.

En ny sæson af POWER Ligaen, JoyBuggy.dk 1. Division og 2. Division skydes i gang den 25. august, og derfor er det tid til at afsløre de deltagende hold samt kampprogrammet.

I denne sæson er der en enkelt søndag, som falder sammen med Major finalen, og derfor er der ikke planlagt kampe her. Det kan være en god ide at få tjekket kalenderen allerede nu, så I kan få rykket kampe i god tid.

Herunder finder I links til de forskellige divisioner. Inde under dem ligger kampprogrammet.

Herunder følger vigtig information til de deltagende hold.

BESTEMMELSER FOR AT RYKKE KAMPE

Kampe skal som udgangspunkt altid rykkes til en anden spilledag i den pågældende liga eller division og ligges inden for tidsintervallet, hvor der normalt starter kampe.

POWER Ligaen

En kamp skal senest være godkendt til at blive rykket onsdag aften kl. 22:00 inden spilledagen. Dvs. hvis I skal spille mandag den 16. september, skal kampen senest være godkendt til at blive rykket onsdag den 11. september kl. 22:00.

Hvis en kamp fx vil rykkes fra den 9. september til 2. september, skal dette altså senest være godkendt onsdag den 28. august kl. 22:00.

1. & 2. Division

En kamp skal senest være godkendt til at blive rykket 48 timer inden starttidspunktet. Dvs. hvis kampen oprindeligt er skemalagt til den 15. september kl. 20:00, skal den senest være godkendt til at blive rykket den 13. september kl. 20:00.

Generelt

For både POWER Ligaen, 1. og 2. Division gælder der, at Dust2.dk har det sidste ord i en sag om en kamp kan rykkes, da der skal tages hensyn til partnere og stream. Derfor skal rykningen godkendes af stenvang, som kontaktes på ligaens discord. Det er jeres eget ansvar, at stenvang kontaktes i god nok tid til at behandle anmodningen om at rykke en kamp, og det nytter derfor ikke at skrive 2 minutter før deadline.

I skal først blive enige med modstanderholdet om ny dato og tid, inden stenvang kontaktes for at anmode om at rykke kampen.

I skal altid gå ud fra dato og tid på ligaens toornament. Det kan derfor være en god ide at tjekke dette, hvis modstanderholdet står for at rykke kampen, da kampen først er rykket, når ny dato og tid er påført på toornament.

FACEBOOK

Alle hold skal være repræsenteret af minimum én ansvarlige i Facebook gruppen. Hvis I har skiftet ansvarlig, kan Sander kontaktes her på siden for at få en ny person ind i Facebook gruppen.

REGISTRERING AF SPILLERE

Registrering af spillere er startet og løber frem til mandag den 19. august klokken 12:00. I skal som minimum registrere fem spillere inden deadline, men kan løbende registrere to standins samt en coach.

Registrering foregår i Facebook gruppen, hvor der er oprettet en tråd til det med yderligere informationer.

DISCORD

Alle hold skal være repræsenteret på Discord, da kontakt mellem admins og spillere foregår der. Det er også på discord, at I skal veto og checke ind senest 30 minutter før kampstart.

Når I joiner Discord, beder vi jer skrive holdnavnet, I repræsenterer, så I kan få den pågældende rolle tildelt. På den måde er det nemt for både admins og spillere at få kontakt til hinanden.

Join Discord ved at trykke her.

OP- OG NEDRYKNING

POWER Ligaen

  • Nr. 1-4 går videre til slutspillet
  • Nr. 8 møder den bedste 2'er i 1. Division*
  • Nr. 9 vælger hvilken 1'er fra 1. Division, de vil møde*
  • Nr. 10 møder den anden 1'er*

JoyBuggy.dk 1. Division

  • Nr. 1 i X møder nr. 9 eller 10. fra POWER Ligaen*
  • Nr. 1 i Y møder nr. 9 eller 10. fra POWER Ligaen*
  • Nr. 2 i 1. Division X og Y mødes
  • Den bedste 2'er møder nr. 8 fra POWER Ligaen*
  • Nr. 6 i 1. Division X møder nr. 3 i 2. Division Y**
  • Nr. 6 i 1. Division Y møder nr. 3 i 2. Division X**
  • Nr. 7 i 1. Division X møder nr. 2 i 2. Division Y**
  • Nr. 7 i 1. Division Y møder nr. 2 i 2. Division X**
  • Begge nr. 8 rykker direkte ned i 2. Division

2. Division

  • Begge nr. 1 rykker direkte op i 1. Division
  • Nr. 2 i 2. Division Y møder nr. 7 i 1. Division X**
  • Nr. 2 i 2. Division X møder nr. 7 i 1. Division Y**
  • Nr. 3 i 2. Division Y møder nr. 6 i 1. Division X**
  • Nr. 3 i 2. Division X møder nr. 6 i 1. Division Y**

* Vinderen af disse kampe får en plads i næste sæson af POWER Ligaen
** Vinderen af disse kampe får en plads i næste sæson af JoyBuggy.dk 1. Division

Faktaboks

Kampdage i Sæson 11

POWER Ligaen - Grundspil

  • 26. august - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 2. september - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 9. september - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 16. september - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 23. september - Kampstart mellem kl. 18 og 22

POWER Ligaen - Slutspil

  • 25. september - Semifinaler kl. 18 & kl. 21
  • 26. september - Finale kl. 20

JoyBuggy.dk 1. Division

  • 25. august - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 1. september - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 15. september - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 22. september - Kampstart mellem kl. 18 og 22

Relegation

  • 26. september - Kampstart fra kl. 18

2. Division

  • 25. august - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 1. september - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 15. september - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 22. september - Kampstart mellem kl. 18 og 22

Relegation

  • 26. september - Kampstart fra kl. 18

#1(Med 0 svar)
12. august 2019 kl. 18:08
DemoN
Sølv Sæsonkort Sæson 17
gl til alle de deltagende hold! :)
#2(Med 0 svar)
13. august 2019 kl. 14:44
Koste
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Glæder mig til at se PULSIVEs debut i powerligaen
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.