Xyp9x er med i CSPPA.

CSPPA offentliggør officiel sommerpause i 2020

Efter flere år med diskussioner om pauser til de professionelle CS:GO spillere, har spillernes organisation, CSPPA, offentliggjort en sommerpause i 2020.

Lige nu er sommerpausen over CS:GO scenen for de bedste hold, hvor kun få enkelte turneringer bliver spillet ind imellem. Igennem flere år har spillere og personer i CS:GO industrien diskuteret en rigtig sommerpause, så holdene kan forberede sig bedst muligt.

Det skal nu ske for 2020, hvor spillernes organisation, CSPPA, har meldt ud, at der fra den 15. juli til 15. august i 2020 vil være en officiel sommerpause. Det har de samtidig også meldt ud til de forskellige turneringsarrangører.

I år har sommerpausen været forskellig fra hold til hold. Astralis spillede deres seneste kamp den 6. juli, og skal først spille igen den 28. august, hvilket er 53 dage. North spillede deres seneste kamp den 29. juli, og spiller deres første kamp igen den 23. august, hvilket er blot 25 dages pause.

I 2020 og 2021 vil tidspunkterne for de to årlige Majors rykke sig, og vil fremadrettet være i maj og november måned. Det er et skifte, hvor de to Majors nu vil blive afviklet før pauserne, imens StarLadder Berlin Majoren er lige efter en pause.

#1(Med 0 svar)
10. august 2019 kl. 18:33
Tyze
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Fedt, med mere faste rammer for scenen! Det går den rigtige vej synes jeg :)
#2(Med 0 svar)
10. august 2019 kl. 21:14
JC1M
Dejligt!
#3(Med 0 svar)
11. august 2019 kl. 19:58
thebody1403
Igennem flere år har spillere og personer i CS:GO industrien diskuteret en rigtig sommerpause, så holdene kan forberede sig bedst muligt.

Er formålet ikke i højere grad at gøre så spillerne kan holde ferie uden det sker samtidig med større turneringer?
#4(Med 0 svar)
14. august 2019 kl. 12:41
Hani
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Helt ærligt så synes jeg det er pisse svagt at "jamen vi skal jo have sommerferie på det her tidspunkt". Det virker så forkælet fra spillernes side og giver ingen mening rent kommercielt.
Det er altså underholdningsbranchen det her, ikke folkeskolen.

Jeg er helt enig i at spillerne skal have noget ferie og fritid, men det er da langt mere logisk at ligge ferien "off season".
Der er bare flere folk der ser kampene hvis majoren ligger når alle har fri, præcis ligesom der er mange der ser tour de France, OL og fodbold VM I sommerferien. Det er især også en faktor for folk der ser med fra andre tidszoner at de kan tillade sig at være ligeglad med deres døgnrytme hvis de har ferie.

Omtænk sommerpause og vurder om det virkelig er det bedste for udviklingen omkring majors.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.