5. juli 2019 kl. 14:35
vic-show var ikke nok for Copenhagen Flames
Copenhagen Flames' kvindehold fik en skidt start på DreamHack Showdown i Valencia, selvom vic diskede op med en vanvittig præstation.
Copenhagen Flames fe har netop tabt første kamp til DreamHack Showdown, hvor Demise fe skulle flamberes i jagten på en god start i gruppespillet.
Flammerne var store favoritter til at sejre, og danske vic gjorde sit for, at det skulle ske, men Demise var lige en tand for stærke i dag.
De to hold mødtes på Nuke, hvor Flames ikke spillede den bedste CT-side. Otte runder vandt holdet med de to danskere i startfemmeren, og det var ikke nok til at sikre den samlede sejr, da Copenhagen Flames fik problemer som T.
Flames er dog ikke ude af den store kvindeturnering med en præmiepulje på 662.000 kroner, da holdet stadig kan snuppe andenpladsen i gruppen. Det kræver dog, at de vinder både taber- og deciderkampen i morgen.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.