Heroic leverer stor overraskelse i første runde
Heroic har netop slået verdens andetbedste hold, da danskerne besejrede allu og co. fra finske ENCE.
De to hold mødtes på Mirage, som er et map, Heroic gerne vil spille, men hvor resultaterne har været svingende på det seneste, men i dag så det rigtig godt ud.
Heroic startede som CT og formåede at vinde hele ti runder inden pausen, og kampen var derfor helt åben, da den anden pistolrunde skulle til at starte. Den vandt danskerne, og så var kursen mod en sejr over verdens andenbedste hold sat.
ENCE kastede ikke håndklædet i ringen af den grund, og Heroic måtte kæmpe til sidste mand for hver en runde, men et par gode executes sikrede Heroic den flotte sejr.
Heroic er derfor klar til semifinalen i upperbracket, hvor Vitality eller NiP venter i morgen. En sejr her vil sende Heroic videre til slutspillet.