23-årige LUCAS1 er ny MIBR-spiller.

MIBR og Luminosity bytter spillere

LUCAS1 trækker i MIBR-trøjen, mens felps sendes den anden vej i en byttehandel indgået mellem MIBR og Luminosity.

LUCAS1 har trukket den karakteristiske gule MIBR-trøje over hovedet, da han er blevet udlejet til Brasiliens powerhouse, mens felps sendes den anden vej i byttehandlen.

Det har i et stykke tid været forventet, at der skulle ske noget i MIBR, for holdet har haft store problemer med at levere flotte resultater, og de anses efterhånden slet ikke som seriøse udfordrere til at vinde de store turneringer mere.

Det gik ellers godt til IEM Katowice Majoren tidligere på året, hvor MIBR nåede til semifinalen, men efterfølgende er det blandt andet blevet til en 12.-14. plads til StarSeries i-League S7 og en sidsteplads til både BLAST Pro Series i São Paulo og ECS S7 Finals.

I de netop overståede ESL Pro League finaler i Montpellier udtalte coldzera sig kritisk om felps under eventet, så det kommer ikke som nogen overraskelse, at det er felps, der ofres.

MIBR er rangeret som nummer ni i verden, men holdet skal nu forsøge at kravle tilbage op af stigen, og det skal LUCAS1 hjælpe dem med, da han foreløbig er en del af MIBR indtil Berlin Major er færdigspillet i september.

MIBR består nu af:

  • Brasilien FalleN
  • Brasilien fer
  • Brasilien coldzera
  • Brasilien TACO
  • Brasilien LUCAS1
     
  • Brasilien zews (Coach)

Luminosity består nu af:

  • Brasilien steel
  • Brasilien HEN1
  • Brasilien boltz
  • Brasilien NEKIZ
  • Brasilien felps
     
  • Brasilien zakk  (Coach)
#1(Med 1 svar)
26. juni 2019 kl. 09:38
Brumme
Spændende med dit to brødre adskilt :)
#2(Med 0 svar)
26. juni 2019 kl. 09:44
Brumme
de*
#3(Med 0 svar)
26. juni 2019 kl. 10:52
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
På tide der sker nogle ændringer - det har længe været skuffende at følge mibr, men om det er den rigtige udskiftning er jeg lidt spændt på.
#4(Med 0 svar)
26. juni 2019 kl. 11:06
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Jeg tror ikke på det. Det er simpelthen ikke nok. Cold, fallen og fer kommer formentlig til at køre tingene som de altid har gjort så længe man ikke gør noget drastisk.
#5(Med 0 svar)
26. juni 2019 kl. 11:42
10_Gr0n
Måske skulle man snart satse på Young Guns, som vi f.eks ser ske på den danske scene. Tror det ville Make Mibr Great Again !
#6(Med 0 svar)
26. juni 2019 kl. 12:42
Winspai
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Har glædet mig til at se Lucas give den gas med drengene her. Desværre føler jeg vi er 1-2 år. Too late. :(
#7(Med 0 svar)
26. juni 2019 kl. 13:24
REIB
Synes nu det havde været bedre med HEN1, og derfor put AK’en på FALLEN
#8(Med 0 svar)
26. juni 2019 kl. 14:27
cleansation
Tror Fer også snart skal af det hold. Men det ser svært ud, i forhold til at få nogen af de Furia drenge nu.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.