Opret Log ind
WESG lemper reglen om spillernes nationalitet
Holdene behøver nu kun at have tre spillere af samme nationalitet for at deltage til WESG 2019.
Skrevet af: Sander    25. juni 2019 16:13      

Det er dette trofæ, der dystes om til WESG.

Når WESG afholder 2019-eventet bliver det med et ændret regelsæt, som betyder rigtig meget for en række hold.

Tidligere var det kun tilladt at deltage, hvis alle holdets spillere var fra samme nation, men den regel er fra dags dato ændret, så kun tre af spillerne skal være af samme nationalitet.

Det betyder blandt andet, at Heroic fremover kan deltage med friberg, mens også Liquid, der består af tre amerikanere og to canadiere, kan deltage til WESG 2019.

Det kinesiske event blev primært kendt for en tårnhøj præmiepulje. I 2016 og 2017 lød den på knap ti millioner kroner, mens den faldt til 5,8 millioner kroner i 2018.

På trods af de mange penge er eventet ikke tidligere blevet anset for værende blandt de største, hvilket blandt andet skyldes, at mange hold har måtte deltage med standins og derfor er blevet væk. Det kan den nye regel dog muligvis ændre på.

Dato, præmiepulje og kvalifikationer til WESG 2019 er endnu ikke offentliggjort.

#1 strogie
2019-06-25 16:19
Wesg er en joke i gamle dage var det nice med danmark hold blandet med spillere fra de3bedste hold i danmark :D savner også jylland vs sjælland men det er som om at depro ikke har tid til sjov længere
#2 trumme
2019-06-25 16:44
kan egentlig godt forstå hvorfor de ikke gider, det kunne bruges til sub toppen. men det går bare ud over holds prac / forberedelser til lans.
altså ikke tid til det sjove mere, det er jo egentlig deres arbejde og levebrød. så det er ikke bare "sjov" mere som i gamle dage :p
#3 Mathew
2019-06-26 07:20
Tror ikke WESG giver den store f, hvor stor en joke det er. Det ejet af Alibaba 1-2 millioner USD hist og pist er små penge, at smide efter promovering til den kinesiske befolkning for dem
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere