ImmuNe klarer sig rigtig godt.

Syv danske hold ligger til slutspillet i Advanced

Det ser rigtig godt ud for de danske hold i ESEA Advanced, hvor vi meget vel kan ende med ni hold i slutspillet.

Hvis stillingen i ESEA Advanced holder, kan vi se frem til et slutspil med en masse danske deltagere, da syv hold i skrivende stund indtager en af de 32 pladser, som resulterer i en slutspilsplads.

ImmuNe har klaret sig bedst indtil videre og ligger nummer syv, mens pladserne fra 14 til og med 17 indtages af fire danske hold. Længere nede finder vi både Ambush og STEP, mens AGF lige akkurat ikke er i top 32.

Lyngby Vikings er ikke andet end et par sejre fra at komme op i det fine selskab, så vi kan meget vel ende med hele ni danske hold i slutspillet, når alle har spillet 16 kampe.

Der er ingen af de danske hold som skal i kamp i dag. Tricked skulle have mødt wildcats, men holdene er blevet enige om at rykke opgøret, og derfor bliver det ikke spillet i dag, selvom det fremgår sådan af ESEAs hjemmeisde.

Faktaboks

ESEA Advanced - Slutspil

Præmiefordeling

  1. 30.000 kroner
  2. 20.000 kroner
  3. 15.000 kroner
  4. 15.000 kroner
  5. 5.000 kroner
  6. 5.000 kroner
  7. 5.000 kroner
  8. 5.000 kroner

Oprykning

  • 1. pladsen rykker direkte op i MDL
  • 2.-4. pladsen går videre til relegation-turneringen, hvorfra de kan kvalificere sig til MDL. Her møder de hold fra MDL, ESL National Championship og et enkelt inviteret mandskab. De fire bedste hold i relegation-turneringen rykker op i MDL.

#1(Med 0 svar)
14. juni 2019 kl. 11:52
ZCDK
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Det kan være der lige skal tages højde for antal spillede kampe... Men uanset hvordan man vender og drejer den, er det helt enormt fantastisk godt gået af os alle!!!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.