13. juni 2019 kl. 21:27
Heroic kvalificerer sig til ESL One Cologne
En 2-0 sejr over AVANGAR sikrer Heroic den 15. plads til ESL One Cologne.
Heroic har for kort tid siden besejret AVANGAR 2-0 i den europæiske kvalifikation til ESL One Cologne, og de skal derfor til Køln i starten af juli måned.
Heroic valgte Overpass som det første map, og her var især blameF on fire, da han sammen med resten af holdet lukkede mappet med en flot score på 16-4.
Dernæst stod den på Dust2, og selvom Heroic var foran 12-7, begyndte AVANGAR så småt at komme tilbage på mappet, men til sidst sikrede danskerne og friberg sig Dust2 16-13 samt kampen 2-0.
Heroic er dermed kvalificeret til ESL One Cologne, og 15 hold er dermed bekræftet til turneringen, som du kan se herunder.
- Astralis
- Heroic
- mousesports
- Vitality
- FaZe
- fnatic
- NiP
- Na'Vi
- Renegades
- FURIA
- MIBR
- NRG
- BIG
- ENCE
- MVP PK
ESL One Cologne afholdes fra den 2.-7. juli i Kølns LANXESS Arena, hvor næsten to millioner kroner er på spil.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.