zYNC og Vantage splitter op.

Holdet under Vantage splitter op

De fem spillere der lige nu spiller under Vantage har valgt ikke at forlænge deres kontrakter, og splitter op som hold.

Den danske scene er blevet et hold mindre, da spillerne under Vantage her til aften fortæller, at holdet er splittet op. Kontrakterne med organisationen udløber den 18/6, og spillerne har valgt ikke at forlænge disse.

Vantage har ellers over den seneste periode vist fine resultater, blandt andet i den fjerde åbne Minor kvalifikation, hvor holdet slog flere stærke mandskaber og kom helt til ottendedelsfinalerne, hvor det danske mandskab tabte med 12-16 til polske AGO.

I POWER Ligaen har holdet dog ikke leveret en overraskelse endnu, og har kun vundet en af deres seks kampe ind til videre. Men før sidste spillerunde fortæller spillerne dog, at holdet ikke længere vil spille sammen efter den 18/6.

zYNC skriver følgende om situationen i et TwitLonger:

Vores kontrakt slutter her d. 18/06-2019 med Vantage. Vi har valgt ikke at forlænge.

Udover det, så har vester valgt at prøve nye muligheder, hvilket jeg har den største respekt for, og kan kun takke for tiden med ham. Når det er sagt, så har vi snakket sammen, og vi har valgt at trække stikket og dermed disband. Vi vil selvfølgelig spille Dust2 Power Ligaen færdig, samt ESEA.

Det er selvfølgelig en trist nyhed, men med ikke andet, så vil jeg gerne takke ledelsen i Vantage, det har været yderst positiv at spille under dem. Derudover så vil jeg også takke Vazor, OzA, zyllo og selvfølgelig vester for tiden, det har uden tvivl været hårde tider, men vi har også vist at vi godt kunne være med der hvor det var sjovt.

Vantage bestod af følgende fem:

  • Danmark zYNC
  • Danmark OzA
  • Danmark Vaz0r
  • Danmark Zyllo
  • Danmark Vester

zYNC fortæller selv, at han nu vil gå på udkig efter et nyt hold. Mon ikke også vi får de andre fire spillere at se på andre hold i fremtiden. Vantage spiller deres tre sidste kampe i POWER Ligaen på mandag imod Copenhagen Flames, STEP og Maknitude.

#1(Med 0 svar)
12. juni 2019 kl. 22:07
Fxrtune
Støttet Dust2.dk med 6 julekugler i 2019
zyll0 på et maskine hold tak!
#2(Med 1 svar)
12. juni 2019 kl. 22:11
CAVER
De kan da heller ikke undgå at finde et nyt hold snarest. Specielt Zyllo. Kæmpe AWP talent.
God vind til drengene.
#5(Med 0 svar)
13. juni 2019 kl. 09:15
M1kuta
De drenge har så meget potientiale!
#3(Med 0 svar)
12. juni 2019 kl. 22:14
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Super de spiller færdigt det de har startet. God tendens.
#4(Med 0 svar)
13. juni 2019 kl. 09:12
Del337ed
Guld Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Respekt for den dedikation der har været for 2 af spillerne. En vild rejse som at de har været på
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.