Eventarrangører i CS:GO Alliancen suspenderer fem top 10 spillere

Fra dags dato er fem danske spillere udelukket fra en lang række danske events.

Fem danske top 10 spillere er fra dags dato suspenderet fra alle events, som er en del af CS:GO Alliancen, da spillerne ikke har betalt for deres deltagelse i POWER Ligaen.

Dust2.dk har rykket holdets kontaktperson flere gange for den manglende betaling, og da der også har været problemer med betalingen i de to foregående sæsoner, har event-gruppen taget sagen op.

Det er endt med en suspendering af de fem spillere, indtil betalingen er i orden, og derfor er de nu udelukket fra Dust2.dk turneringer, Copenhagen Games, GGW, SLP, Reload, CBE, BredebroLAN, Thy Party, Hillerød Esport Event og Dansk Esport Festival.

En fælles udelukkelse af spillere er for os i alliancen et vigtigt og stærkt signal at sende til den danske CS:GO scene, da det faktisk viser, at vi som events holder sammen og ønsker at gøre vores til, at vi i fælleskab kan løfte den danske scene i samarbejde med spillerne og organisationerne. På CS:GO scenen bliver vi simpelthen nødt til at kunne stole på hinanden - så simple ting som udbetaling af pengepræmier og deltagergebyr er bare en selvfølge, og hvis det ikke er, så er man udelukket fra fælleskabet. Det er jo en del af vores fælles retningslinjer og forventningsafstemning, at alle betaler til tiden, som er lavet mellem spillerne, organisationerne og events. Men jeg håber ikke, vi ser flere sager som denne, men hvis det sker, så ved vi, at vores alliance-samarbejde fungerer efter hensigten, siger Lasse Kjær fra GGW.

Hos Dust2.dk har vi altid sat en stor ære i at sende præmiepenge hurtigst muligt, og på samme måde, som I skal kunne stole på, at vi og andre arrangører betaler, skal vi også kunne stole på jer.

Det samme gør sig gældende med lønninger - vi har alle et fælles ansvar for at betale vores del til tiden.

Det er selvfølgelig ærgerligt, at man har været nødt til at komme frem til denne konsekvens, men det er super vigtigt, at vi som spillere er i stand til at levere, såfremt vi forpligter os. Dust2 har i forlængelse af alliance-arbejdet kontaktet mig omkring tingene, og alene det, at man vælger at tage spillernes parti med i beslutningen er nødvendigt. Det var derfor vigtigt for mig som spiller, at de ramte spillere har mulighed for at komme oven på igen, såfremt man betaler. Behandlingen har været god og spillerne er blevet oplyst på forhånd, og jeg mener, at præmissen er god, siger blaq fra AGF.

De fem spillere, som ikke nævnes ved navn, er alle blevet orienteret om situationen, og de er hver især blevet tilbudt at betale 1/5 af det skyldige beløb og dermed igen få lov til at deltage ved de ovennævnte events.

#1(Med 0 svar)
11. juni 2019 kl. 11:59
Bubski
Dust2 MVP
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Imo et rigtigt valg og tage af CS:GO Alliancen / arrangørerne. Godt og se de faktisk tør og gå igennem med deres tiltag.
#2(Med 4 svar)
11. juni 2019 kl. 12:02
b0ychild
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Vattet

VI UDELUKKER JER!!! Men ikke hvis i betaler alligevel...? Cmon, lad der dog være en konkret konsekvens, hvis de er blevet kontaktet flere gange mht. betalingen.
#3(Med 0 svar)
11. juni 2019 kl. 12:06
Hani
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Jeg er egentlig enig.
Man kunne godt have smidt en minimumsstraf der hed +3-6 måneder fra betalingsdatoen.
Nu kan de jo bare vente til der er en spændende turnering de gerne vil deltage i og så betale inden.
#4(Med 0 svar)
11. juni 2019 kl. 12:22
KarK
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Det var et stort emne for os, men jeg vil sige at vi ikke kan stille større krav ligenu. Fremover synes jeg personligt selv der skal være en straf, men er glad for at se at alle bakker op om beslutningen om udelukkelse.
#8(Med 0 svar)
11. juni 2019 kl. 12:27
siNde
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Enig. Det her er vel egentlig bare en offentlig inkasso, for at sikre sig sin opkrævning.
#10(Med 0 svar)
11. juni 2019 kl. 12:31
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
#5(Med 0 svar)
11. juni 2019 kl. 12:25
pkn
Vinder af Kongen af Danmark
Men hvem er det? :D
#6(Med 0 svar)
11. juni 2019 kl. 12:26
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Det handler for mig meget om, at vise det fremadrettet har konsekvenser hvis man ikke overholder fællesskabets regler.

Ingen vinder på at udelukke nogen, men nu ved alle at det kan blive alvorligt.

Vi være enige om de fælles spilleregler og vi skal have vores disciplinærudvalg på plads bestående af spillere, holdejere og turneringsarrangører inden vi går amok med ban hammeren.
#7(Med 0 svar)
11. juni 2019 kl. 12:28
Daytar
+1
#9(Med 1 svar)
11. juni 2019 kl. 12:30
verSatile
Er det ikke organisationen der skal betale for deltagelse i Dust2.dk Ligaen?
#45(Med 0 svar)
11. juni 2019 kl. 22:20
Mattiii
Ikke hvis de ikke har en :D
#11(Med 2 svar)
11. juni 2019 kl. 12:38
yez
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
"De fem spillere, som ikke nævnes ved navn, er alle blevet orienteret om situationen, og de er hver især blevet tilbudt at betale 1/5 af det skyldige beløb og dermed igen få lov til at deltage ved de ovennævnte events."

Så hvis man bare lader være med at betale så kan man slippe afsted med kun at betale 1/5 af det samlede beløb? God rabat ellers!
#12(Med 0 svar)
11. juni 2019 kl. 12:41
Hani
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Det er jo for hver spiller. Hvis de samlet skal betale 500 kr. Kan hver spiller betaler 100 kr, så de har deres på det rene. De resterende skal stadig betale deres andel.
#13(Med 0 svar)
11. juni 2019 kl. 12:42
Hoberg
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Tror der menes at hver spiller kan betale sit skyldige beløb enkeltvis, hvis vedkommende ønsker at deltage i en turnering. Derved kan han/hun betale 1/5
#14(Med 6 svar)
11. juni 2019 kl. 12:51
Bjelanden
Hvordan kan i mangle betaling fra et deltagende hold, er mig en gåde.. Og samtidigt hvis det ikke kun er 1 sæson ?

Lyder til i selv har solgt skindet før det var skudt.
#18(Med 5 svar)
11. juni 2019 kl. 13:10
Hani
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Nu er langt de fleste betalinger til power ligaen jo fra virksomheder/organisationer.
Det er bestemt ikke unormalt at der er andre betalingsbetingelser imellem virksomheder.
F.eks er betaling efter 7-8 dage langt mere normalt end forudbetaling for nye kunder.

Synes ikke man kan give dust2 skylden for at nogen ikke har valgt at betale. Den må sgu ligge på dem der ikke betaler.
#20(Med 0 svar)
11. juni 2019 kl. 13:34
Bjelanden
Tjoo .. men så ved du da også lige som alle andre, at hvis et firma skylder penge, så sender man dem en rykker og en afgift på de givende beløb.

Nu ved jeg ikke hvilke spillere eller hvad for en org der er snak om .. Men synes bare det lyder mærkværdigt. Jeg vil sgu da aldrig afholde en "seriøs" CS turnering og lukke hold ind der ikke havde betalt?

Det er useriøst og uprofessionelt. Om man vil det eller ej.
#21(Med 3 svar)
11. juni 2019 kl. 13:44
TheKonkel
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Jeg er virkelig uforstående for hvordan man vælger at deltage eller forlænge i Power Ligaen eller for den sags skyld 1 og 2 division og så ikke overholder betalingsfristen. Det her er som du siger på ingen måde Dust2's fejl..

Jeg syntes en straf bestemt er på sin plads, men selvfølgelig skal spillerne have en chance for at betale ud hvis de først har været oplyst om problemet nu. Men mener også at "kontaktpersonen" skal have en lang straf for ikke at kunne sætte andre i samme situation. Og jeg håber også at det kommer frem hvem der sætter sine spillere i denne situation.

"Betalingsbetingelser: Netto 8 dage - forfald 16.05.2019" stod der på min faktura..
#24(Med 2 svar)
11. juni 2019 kl. 13:52
Bjelanden
Lad os sige den her kontakt person, har taget røven på spillerne godt og grundigt - så er de udelukket + de står med et gebyr, for en turneringer de måske/måske ikke har deltaget i efter bedste over bebevisning som de troede der var betalt. Det er sgu lidt øv

Jeg holder stadig fast i, at du som turnerings ansvarlig har et ansvar for at deltager gebyret er indkrævet inden turneringen afvikles/er afviklet.

Personligt har jeg intet i den her sag, overhovedet. Og kender hellere ikke de involveret. Men for mig at se, virker sådan en artikel en måde at vaske egne fingre på.
Hvorfor overhovedet oplyse offentligheden om de udelukket?

Tænker at den interne kontakt de har haft med de involverede er mere end rigeligt?
#25(Med 1 svar)
11. juni 2019 kl. 13:56
b0ychild
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Det er også spillernes eget ansvar, at sikre sig at der er betalt. Især når de har fået besked på at betale, flere gange endda.
#27(Med 0 svar)
11. juni 2019 kl. 14:11
Bjelanden
I rest my case then .. Jeg må bare ærligt indrømme at jeg er forvirret over hvad budskabet er med artikel. :)
#15(Med 18 svar)
11. juni 2019 kl. 13:01
tromlereN
Ambush? Stepxhydr? Goldengitte? Må vel være et af de hold. Men hvilket? Er ambush endnu engang uheldig med deres organisation? Martin der har lavet en brøler? Eller goldengitte der tænkte /care efter disband?

Hilsen tromlereN
#16(Med 2 svar)
11. juni 2019 kl. 13:04
Johnnyw0w
er 99% sikker på det er et hold uden org
#17(Med 1 svar)
11. juni 2019 kl. 13:06
pkn
Vinder af Kongen af Danmark
Det er jo indenfor den nuværende top10
#23(Med 0 svar)
11. juni 2019 kl. 13:51
zanoj
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
GoldenGitte er i den nuværende top10
#19(Med 0 svar)
11. juni 2019 kl. 13:17
qdkthomas
Det er i hvert fald ikke Ambush.
#28(Med 5 svar)
11. juni 2019 kl. 14:37
ZCDK
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
"endnu engang uheldig" må du sgu lige uddybe her - PFT :)
#29(Med 4 svar)
11. juni 2019 kl. 15:46
tromlereN
Hvorfor skal jeg det? Du ved da ligeså godt som jeg, at I har været lidt uheldige med jeres mediehåndtering engang eller to indenfor den seneste tid.

Hilsen tromlereN
#30(Med 1 svar)
11. juni 2019 kl. 15:49
ZCDK
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Det giver jeg dig bestemt ikke ret i. Hvis du ikke kan komme med konkrete eksempler, synes jeg du bør undlade at nævne Ambush i fremtiden. Det er lidt nemt når man bare kan smide om sig med anklager uden belæg.

God dag trods alt.
#36(Med 0 svar)
11. juni 2019 kl. 16:50
tromlereN
#31(Med 1 svar)
11. juni 2019 kl. 15:58
ZCDK
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Og uanset hvad, er artiklen ikke omkring mediehåndtering, så hvad en sag om betaling. så hvorfor blande tingene? Hvis du vil debattere mediehåndtering bør du oprette en ny debattråd. Der er du velkommen til at svine os til :)
#37(Med 0 svar)
11. juni 2019 kl. 17:03
tromlereN
Jeg sviner jer skam ikke til, det står du helt selv for. Jeg stiller blot spørgsmåltegn eftersom der ikke bliver nævnt hvilket hold det er. Jeg stiller de 3 kandidater, jeg finder mest relevant i forhold til artiklen op, og der er I sjovt nok i blandt, eftersom I er top10 hold og deltager i Power Ligaen. Jeg tænkte blot på det link, som jeg har givet dig i kommentar #36.
Det virker nærmere til du har behov for en debattråd, jeg undrede mig blot over hvilke 5 spillere der var tale om. :)

Hilsen tromlereN
#32(Med 7 svar)
11. juni 2019 kl. 16:44
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Hani har aldrig misset en betalingsdeadline.
#33(Med 6 svar)
11. juni 2019 kl. 16:48
tromlereN
Så tænker jeg udfra overstående kommentare at jeg har løst gåden for os brugere. En skam goldengitte er endt i sådan en situation, håber de får betalt hvad de skylder hurtigst muligt så alle parter kan komme videre.

Hilsen tromlereN
#42(Med 1 svar)
11. juni 2019 kl. 19:50
fremilyset
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Det er kun en kegle der skal spille Sherlock smart. At du endda skal fremstille Ambush som utroværdig samtidig, viser bare du ikke har så meget forstand på at begå dig blandt andre, præcis som Sherlock.

Venlig hilsen
Watson
#48(Med 0 svar)
12. juni 2019 kl. 11:00
tromlereN
Goldengitte er ikke ambush?

Hilsen tromlereN
#44(Med 3 svar)
11. juni 2019 kl. 22:06
diOnysos
Støttet Dust2.dk med 9 julekugler i 2019
I stedet for at lege detektiv og kaste orgs. ud i snavset affærer som du intet belæg har, kunne du så ikke vente til det er til at se power ligaen når den bliver opdateret evt. og ellers med den der dybdegående journalistik du lægger for dagen søge ind på EB.dk for du har da helt sikkert talentet til at lave kioskbaskere.
#46(Med 2 svar)
12. juni 2019 kl. 00:01
tromlereN
Tak for de fine ord, det vil jeg tage til efterretning og sende en ansøgning afsted til EB.
Ps lol.

Selvfølgelig må jeg da stille spørgsmåltegn og gætte med i sådan en nyhed her?

Hilsen tromlereN
#49(Med 1 svar)
12. juni 2019 kl. 14:48
qdkthomas
mmm, men du valgte OGSÅ at hænge Ambush unødvendigt (og uretfærdigt?) ud i samme omgang. Så du åbnede selv ballet.
#50(Med 0 svar)
12. juni 2019 kl. 15:13
tromlereN
Det gør/gjorde jeg da ikke? Det vælger I helt selv at gøre.

Hilsen tromlereN
#22(Med 0 svar)
11. juni 2019 kl. 13:45
OJ1738
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Er det ikke kun et par hundrede kroner pr. spiller?
Virker latterligt at forsøge at snyde sig fra at betale det :)
#26(Med 0 svar)
11. juni 2019 kl. 14:07
Basta1n
Guld Sæsonkort Sæson 15
Jeg synes sådan set det er fair nok, ikke at oplyse hvilke spillere der er tale om. Problemet kommer jo bare af at andre hold på den danske top10 bliver mistænkeliggjort. Det er jo kogt ned til 2-3 hold det kan være, og så synes jeg det er lidt synd for de andre :)
#34(Med 4 svar)
11. juni 2019 kl. 16:50
LakeTown
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
offentliggør nu bare navnene, så de ligeglade typer kan blive vidst frem ^^

Man har haft 3 måneder +- det løse, til at ordne den betaling, har man ikke gjort det endnu, fortjener ens dovenskab satme at blive udstillet :D
#35(Med 0 svar)
11. juni 2019 kl. 16:49
Rubel
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
+1
#38(Med 2 svar)
11. juni 2019 kl. 17:20
wezx
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 16
Det er vel et meget simpelt regnestykke. Tre muligheder som tidligere nævnt i form af STEPxHYDR, Ambush og GoldenGitte.

Min første tanke er, at organisationer som STEPxHYDR og Ambush, begge burde have økonomi til at dække deres turneringsudgifter.
#39(Med 1 svar)
11. juni 2019 kl. 17:23
LakeTown
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
enig mate, men jeg ville ikke drage konklusioner imod nogen på scenen uden belæg :D
#40(Med 0 svar)
11. juni 2019 kl. 17:29
wezx
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 16
Det skal man også passe på med :D
#41(Med 0 svar)
11. juni 2019 kl. 17:36
telum
ikke meget golden over gitteN
#43(Med 0 svar)
11. juni 2019 kl. 20:08
kV--
Hvorfor ikke bare give dem et ultimatum - betal inden denne deadline ellers er i udelukket i 1 måned i “CSGO Alliancen”

Der er ingen konsekvens af betydning på csgo scenen med mindre man har snydt - kom nu lidt!
#47(Med 0 svar)
12. juni 2019 kl. 07:03
Opal
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Jeg forstår ikke CS scenens behov for offentlig gabestok.

De har fucket op, har modtaget en sanktion. Lad det være et klart signal til alle om, at det ikke kan svare sig at lade være at have styr på sine forpligtelser.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.