jabbi og zeq bannet af FACEIT for Pixel boosting*
En mindre katastrofe er indtræffet for de to danske hold, GoldenGitte og AGF. En spiller for hvert hold er i dag blevet idømt en måneds ban frem til den 22/6/2019 for "Pixel boosting", hvilket er imod FACEITs regler.
"Pixel boosting" er en definition af bevidst udnyttelse af en "bug" i spillet, altså en fejl på et map, som en eller flere spillere vælger at udnytte til deres fordel, selv om mappet ikke har til hensigt at man kan udnytte dette. Dette kan give de spillere der bruger det en unfair fordel, hvis modstanderen ikke er bekendt med denne "bug".
På Twitter har GoldenGitte-spilleren jabbi erkendt brugen af "Pixel boosting".
De fire åbne europæiske Minors bliver afviklet fra den 25. maj til den 4. juni, hvorfor de to danske spillere ikke vil have mulighed for at hjælpe deres hold imod en plads ved den lukkede europæiske Minor kvalifikation.
*En tredje dansker er også blevet bannet i samme sag. VigzZ har ligeledes fået et ban for "Pixel boosting".