Opret Log ind
Ambush mister to spillere
Ambush' to tvillinger forlader nu det danske hold grundet sygdom i den nærmeste familie.
Skrevet af: Sander    2. maj 2019 10:15      

Remoy holder pause på ubestemt tid.

Ambush er nu nede på tre spillere i startfemmeren, da holdets to tvillinger træder tilbage, og derfor skal holdet nu på jagt efter to nye spillere.

Ambush skriver i et tweet, at KolibrieN stopper helt med CS:GO grundet sygdom i den nærmeste familie, mens Remoy blot tager en pause på ubestemt tid. Organisationen frabeder sig i samme ombæring gætterier og spørgsmål grundet sagens alvor.

På grund af sygdom i den nærmeste familie stopper KolibrieN med at spille CS, mens Remoy holder pause på ubestemt tid. Af respekt til dem og deres kære familie, bedes alle lade være med at stille spørgsmål eller gætte på årsagen, indtil de selv er ovenpå og klar med mere info, skriver Ambush på Twitter.

De to tvillinger har ellers netop afsluttet en fantastisk april måned, hvor de slog Apeks, Chaos og STEPxHYDR i kvalifikationen til Copenhagen Games, hvilket resulterede i en plads i Main-turneringen.

Der blev afregnet ved kasse ét, da der skulle afgives stemmer til POWER ranking, hvor Ambush rykkede to pladser frem og nu er rangeret som Danmarks syvende bedste hold.

Ambush består nu af:

  • dk BERRY
  • dk raalz
  • dk ckay
#1 Balancemarn
2019-05-02 10:23
God bedring!
- Det er sgu aldrig nemt når nogle af de nærmeste får det stramt.
#2 alexsomfan
2019-05-02 10:23
Det er så fucking synd. Håber og tror på det bedste for jer mates <3 uretfærdigt...
#3 Mrnobody
2019-05-02 10:40
Damn
#4 Jmoments
2019-05-02 11:20
Fandme surt at noget man ikke selv kan gøre for, er grunden til Ambush mister disse talenter...
#5 sirr
2019-05-02 11:33
Øv også. Håber at de kommer igennem den svære tid!
#6 granzales
2019-05-02 11:56
Rigtig god bedring, håber alt det bedste!
#7 sekke
2019-05-02 16:37
Jeg håber det bedste for jer og jeres familie. :(
#8 wadion
2019-05-02 19:09
Det er rigtig trist for drengene :( Desværre må man også bøje sig i støvet for familie sygdom. Jeg håber ambush kommer ud stærkere på den anden side.
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere