Gratisfaction må følge kampen via stream.

Renegades svækket forud for ESL Pro League

Gratisfaction drager ikke med verdens 5. bedste hold til ESL Pro League gruppespillet, som afvikles i denne weekend.

Renegades kommer til at stille op med et amputeret hold i den amerikanske del af ESL Pro League, da Gratisfaction ikke har fået godkendt sin ansøgning om visum, og derfor er han ikke med i første del af gruppespillet.

Her venter NRG, INTZ og eUnited i Gruppe A, hvorfra vinderen går videre til ESL Pro League Finals, mens nummer to og tre skal dyste i et nyt gruppespil, hvor der også er pladser til finalerne på spil.

Som erstatning for Gratisfaction, der blev afvist, grundet han ikke er internationalt anerkendt i høj nok grad, har Renegades lejet smooya i BIG.

Gratisfaction er dog ikke den eneste spiller, som har problemer med at få visum til USA, da det i skrivende stund er uvist, om jkaem bliver godkendt i tide, og derfor har Renegades garderet sig med en aftale med reltuC.

Renegades har følgende hold til ESL Pro League:

  • Australien AZR
  • Australien jks
  • Australien Liazz
  • jkaem (Tvivlsom)
  • smooya (Standin for Gratisfaction)
     
  • New Zealand Gratisfaction (Ude grundet visum-problemer)
  • USA reltuC (Standin hvis jkaem bliver afvist)
#1(Med 0 svar)
10. april 2019 kl. 11:43
Quepsie
Trump<3
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.