raalz har mange år på bagen. Dette billede er fra EMS One Katowice Majoren i 2014.

raalz: "Alt andet end en topplacering er skuffende"

JMC forventer at slutte i toppen af ligaen, og raalz tror på, at de kan besejre både GoldenGitte og Copenhagen Flames.

I aften skydes fjerde spilledag i POWER Ligaen i gang, hvor det for alvor forventes at spidse til, når der skal kæmpes om de fire eftertragtede pladser i toppen, som giver adgang til slutspillet.

JMC er indtil videre ubesejret og indtager førstepladsen. Holdet blev i torsdags samlet op af Ambush, men spiller ligaen færdig som JMC, og holdet er blandt de helt store favoritter til at sejre.

Det har Dust2.dk talt med raalz om, som tror på, at JMC kan besejre både Copenhagen Flames og GoldenGitte.

Hvad er jeres egen målsætning for denne sæson i POWER Ligaen?

Vi har helt sikkert en målsætning, der hedder, at vi skal slutte i toppen igen i denne sæson – alt andet vil faktisk være en skuffelse for os. Der er nogle gode hold med i denne omgang, men vi ser os stadig niveaumæssigt i toppen af ligaen. Vi er nok favoriseret i ligaens top sammen med GoldenGitte og Copenhagen Flames, men selvom de ligger over os på ranglisten, føler jeg stadig, at vi har gode chancer for at vinde over dem, som vi også har vist før, at vi godt kan.

I dag venter tre kampe, og en af dem er mod Vantage, som er inde i en god stime. Bliver det så nem en kamp, som det ser ud på papiret?

Om det bliver en nem kamp er svært at sige. Ja, Vantage er inde i en god stime, men det er vi også, og på papiret burde vi også gå hen og slå dem. Jeg føler, at vi har givet den god gas i den seneste tid både officielt og træningsmæssigt, og der er kommet mere og mere styr på de små detaljer, som lige giver det sidste til en bedre præstation. Men for at vende tilbage til spørgsmålet, så ser jeg kampen gå til vores favør, da jeg mener, at vi overall er et niveau over Vantage – dog er det BO1, og de er sgu altid farlige.

I møder også Atlando og AGF, hvordan kommer de to kampe til at forløbe?

Det er sgu et godt spørgsmål. Begge hold har gode spillere, som kan skyde rigtig flot fra sig. Dog ser jeg også os selv som et rigtig stærkt hold, der kun går i en retning, og det er fremad. Tilføjelsen af ckay har virkelig gjort vores hold godt, og jeg tror på, at vi kan nå rigtig langt. Uden at lyde for arrogant så vil alt andet end en sejr over AGF og Atlando være skuffende for os.

Lige nu er det BO1 kampe, men I ligger godt til en plads i slutspillet. Er det en fordel eller ulempe for jer, at slutspillet er BO3?

BO3 vil altid være en fordel for os som hold. BO3 kampene føler jeg passer meget bedre til os, da vi somme tider godt kan være lidt langsomme om at komme i gang med vores spil, men når vi så endelig også er i gang, så er vi fandeme ikke til at stoppe. I BO1 kampene kan der godt gå hen og ske uventede og random ting, som kan være svære at nå at rette op på.

JMC stiller op i POWER Ligaen med følgende holdkort:

  • Danmark KolibrieN
  • Danmark Remoy
  • Danmark BERRY
  • Danmark raalz
  • Danmark ckay
#1(Med 0 svar)
8. april 2019 kl. 12:27
Woodland
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Fedt interview og nogle skarpe og velovervejede svar fra raalz! Må indrømme at JMC ser skarpe ud for tiden!
#2(Med 0 svar)
8. april 2019 kl. 12:33
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Det er bestemt et spændende hold som kan være giftige på de gode dage. Bliver spændende at se med slutspillet i BO3, er og bliver aldrig fan af BO1 når der er tale om at finde det bedste hold :-D.
#3(Med 0 svar)
8. april 2019 kl. 13:57
skovbjerg
JMC og GG har haft nogle mega fede kampe! glæder mig til den næste.
#4(Med 2 svar)
8. april 2019 kl. 16:48
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Var jmc ikke blevet Signed af ambush eller er det noget jeg har drømt? :P
#6(Med 1 svar)
8. april 2019 kl. 17:21
Nordby
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Jo de spiller under ambush lige nu, men som der står i artiklen: JMC er indtil videre ubesejret og indtager førstepladsen. Holdet blev i torsdags samlet op af Ambush, men spiller ligaen færdig som JMC.
#7(Med 0 svar)
8. april 2019 kl. 17:30
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Den eneste linje jeg har skippet i nyheden.
Forhelvede :D
#5(Med 0 svar)
8. april 2019 kl. 16:50
ClinT
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Fandme et fornuftigt interview :)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.