kristou tror på, at AGF slår Atlando i aften.

kristou: "Vi vil gerne have revanche"

Sidst AGF og Atlando mødtes i POWER Ligaen sejrede sidstnævnte, men nu er AGF klar til at tage revanche i jagten på en plads i slutspillet.

Klokken 18:00 i aften joiner både Atlando og AGF serveren, når de to hold, der begge har en målsætning om at blive blandt de fire øverste, støder sammen i POWER Ligaen.

En sejr vil være et vigtigt skridt mod den eftertragtede plads i top 4 for begge hold, der dog stadig vil have alle muligheder for at komme derop, selvom aftenens kamp resulterer i et nederlag.

Sidst de to hold mødtes i POWER Ligaen vandt Atlando, men AGF var nødsaget til at bruge holdets coach som standin, og derfor jagter 'de hviie' revanche i dag. Det fortæller kristou fra AGF til Dust2.dk.

Hvad forventer du af jer selv mod Atlando i aften?

Jeg forventer en tæt kamp - historikken viser, at vi ligger utrolig tæt. Vi har spillet mod hinanden to gange tidligere, tror jeg, og det står vist 1-1. Men jeg tror, det bliver en tæt kamp, men jeg satser på en sejr til os selv. De har jo også haft lidt problemer med at finde den fulde startfemmer, så jeg tror vi får os en lille fordel der. #goAGF!

Hos eOddset er det helt lige mellem jer - er det også sådan, du ser opgøret?

Ja, vi har jo mødt hinanden to gange i en bo3, hvor vi hver har vundet 2-0 mod hinanden. Der er ingen grund til at det ikke skulle blive så tæt som oddset viser. Fordi vi er rimelig lige.

I sidste sæson tabte I til Atlando, så betyder det mere for jer, at der ligger en mulig revanche og venter?

Selvfølgelig vil vi gerne have revanche, men siden da har de jo skiftet neon ud og har lige siden udskiftningen været i gang med at finde nye spillere, og nu er b0ychild så også stoppet. Da vi spillede mod dem i POWER Ligaen sidste gang, spillede vi med vores coach FaagaN, men i dag stiller vi op med fuldt lineup.

Hvad skal I særligt lykkes med for at slå Atlando?

Vi skal lykkes med at snakke rigtig godt sammen ingame, blive ved med at holde det gode humør, som vi har gjort de seneste dage i pracs og de andre turneringer som vi har deltaget i, og så skal vi bare spille vores eget spil. Så tror jeg på, at vi slår dem.

Opgøret kan følges på Dust2tv fra klokken 18:00 herunder, mens du stadig kan nå at oddse på kampens udfald ved at trykke her.

#1(Med 0 svar)
25. marts 2019 kl. 16:18
netrick
Vundet Dust2 Masters 2 gange
Den har kristou og venner!
#2(Med 0 svar)
25. marts 2019 kl. 19:01
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Ja det blev da en tæt kamp, god underholdning!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.