Astralis dropper IEM Sydney
I nat vandt Astralis endnu et trofæ, da de vandt 2-1 over Liquid i finalen ved BLAST Pro Series Sao Paulo.
Efterfølgende fik en journalist fra HLTV.org fat i device, hvor Astralis præstation ved turneringen blev vendt. Efterfølgende blev device spurgt, om holdet deltager til IEM Sydney 2019.
Her kunne device bekræfte, at vi ikke kommer til at se Astralis ved det store event i Sydney i slutningen af april måned.
Det er blandt andet på grund af device, at holdet har valgt at blive hjemme fra Sydney. Her forklarer device blandt andet, at hans krop ikke fungerer godt med jetlag, så holdet har derfor valgt at skippe turneringen denne gang.
Ja, vi tager ikke til Sydney, hvilket grundlæggende er fordi, at jeg ikke kan tage afsted. Min krop fungerer ikke med jetlag, når jeg rejser i den retning, så vi valgte at skippe turneringen. Derimod tager vi til BLAST Pro Series Miami næste gang, mens vi nu skal hjem og forberede os.
Nu skal vi finde en god måde at spille BLAST events på, fordi det er et anderledes format, som vi ikke er så komfortable på. Men jeg tror, at mange af de andre hold endnu ikke er så komfortable med formatet. Vi skal nu finde ud af, hvordan vi kan forberede os, muligvis med en lille pause. Det er så stressende at være til disse turneringer, så vi har nok nogle dage off, hvor vi kan slappe af med familie, kærester osv. Og så er det bagefter tilbage til arbejdet.
Dermed kommer vi ikke til at se Astralis til IEM Sydney fra den 30. april til 5. maj, hvor hold som FaZe, MIBR, Liquid og NiP allerede har meldt sig klar. Her skal holdene kæmpe om en præmiepulje på 1.650.625 danske kroner.