oskar og lmbt joiner HellRaisers; DeadFox bænkes
HellRaisers har sikret sig tilføjelsen af to tidligere mousesports-talenter, da oskar og lmbt fremadrettet skal repræsentere organisationen, mens DeadFox sættes på bænken.
oskar har ikke været en del af mousesports' faste lineup siden de præsenterede deres nye startfemmer for 2019, hvor karrigan har sat sig til rette sammen med tre unge talenter og ChrisJ.
HellRaisers har samtidig haft plads til en ny spiller på holdet, da de solgte woxic til mousesports, og nu har de sikret sig oskar, som sammen med hans tidligere coach, lmbt, tager over for DeadFox og aMi.
HellRaisers' næste turnering er StarSeries i-League Season 7, som finder sted fra den 30. marts til og med den 7. april, hvor de støder sammen med 15 andre hold i kamp om 3,3 millioner kroner.
HellRaisers mangler derfor fortsat en femte spiller, men med DeadFox i en reserve-rolle, ser deres lineup i øjeblikket således ud:
- ANGE1
- Hobbit
- ISSAA
- oskar
- lmbt (coach)
- DeadFox (backup)