Opret Log ind
eOddset klar med odds på kommende kampe i POWER Ligaen
GoldenGitte og JMC vurderes til at være storfavoritter i de kommende kampe, imens Atlando og Ambush betragtes som værende jævnbyrdige.
Skrevet af: SkeeN    17. marts 2019 11:48      

I morgen igangsættes den niende sæson af POWER Ligaen, og her skal der afvikles otte opgør hvoraf, der kan oddses på fem af dem.

Både JMC og GoldenGitte vurderes til at være storfavoritter i deres kampe, da de begge har fået odds 1,05 i deres opgør mod henholdsvis Froggaming og HDE.Hype.

Klokken 20 mødes Copenhagen Flames og Vantage, og her vurderer eOddset, at Copenhagen Flames sandsynligvis løber med sejren, da de har fået odds 1,10, hvorimod deres modstandere fra Vantage har fået odds 5,50. 

Klokken 21 støder Atlando ind i Ambush, og her har eOddset vurderet de to hold som værende jævnbyrdige, da begge hold sidder på odds 1,85.

Til sidst skal AGF og Hobro Vikings bekrige hinanden, og her er vikingerne fra Hobro vurderet til at være underdogs, da de har fået odds 3,00, hvorimod et bet på AGF giver 1,33 gange pengene igen.

Billedet af oddsene er taget d. 16/3 klokken 20:54

Du kan lave din egen kupon ved at trykke her

#1 vorborg
2019-03-17 13:06
Gad godt se odds på hvem der vinder det hele
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere