Dagens første kamp skydes i gang; vinderen undgår Astralis i kvartfinalen
I dag stod spillerne ved IEM Katowice Major op til dag tre i New Legends Stage, hvor de seks hold med en 2-1 score skal i kamp.
Dermed kommer vi til at blive en del klogere på Astralis' mulige kvartfinalemodstander i slutspillet, da danskerne kommer til at møde det lavest seedede hold med en 3-2 score.
Renegades og Vitality skyder showet i gang, og derefter er det Natus Vincere og AVANGAR som mødes, mens MIBR og Ninjas in Pyjamas runder dagen af.
Vinderne af de tre kampe er videre til slutspillet, mens taberne får en chance mere om to dage, når de tre 2-2 kampe afvikles.
Astralis-spillerne har fri frem til slutspillets start den 28. februar, men mon ikke danskerne følger godt med i kampene og håber, at hold som Natus Vincere og MIBR går videre i dag, så de ikke bliver modstanderen allerede i kvartfinalen.
Status på New Legends Stage
Videre til slutspillet:
- [dk] Astralis
- [us] Liquid
2-1 score:
- [fr] Vitality
- [au] Renegades
- [ua] Natus Vincere
- [kz] AVANGAR
- [br] MIBR
- [se] NiP
1-2 score:
- [eu] FaZe
- [us] Cloud9
- [fi] ENCE
- [fr] G2
- [nam] compLexity
- [world] HellRaisers
Ude af turneringen:
- [de] BIG
- [us] NRG