allu rejser hjem fra Majoren
For de fleste Counter-Strike-spillere er CS:GO noget af det vigtigste i deres liv. Dog sker der ting i livet, som er vigtigere end spillet, og dette har finske allu netop mærket på egen krop under Majoren.
allu har valgt at tage hjem et par dage fra Katowice, da han står og skal være far for første gang. Hans kærestes vand gik, imens turneringen var i gang, og derfor har det været svært for ENCE-spilleren at holde fokus på spillet.
allu har derfor valgt at trække stikket for CS:GO de kommende dage, hvor han vil rejse hjem til hans kommende lille, nye familie. Her vil allu sandsynligvis ikke fokusere på næste uges kampe, men derimod have fuld fokus på familieforøgelsen.
allu vil igen være klar i ENCE-trøjen, når mandskabet skal spille New Legends Stage i næste uge i Katowice.