FirmaCS Sæson 5 med 15.000 kroner i pengepræmier
Den femte sæson af FirmaCS er annonceret, og denne gang spilles der om kolde kontanter, hvor der i alt er 15.000 kroner at kæmpe om.
Turneringen består af et gruppespil efterfulgt af playoffs. Her afvikles gruppespillets som single round-robin grupper med fire hold i hver, så alle hold spiller mod hinanden én gang.
De to bedste hold fra hver gruppe går videre til playoffs, men de to dårligste vil komme i en B-turnering. Både playoffs og B-turneringen afvikles som en single elimination bracket, og det er derfor knald eller fald kampe.
Det koster 250 kroner per hold at deltage, og der vil være 10.000 kroner til vinderen, mens andenpladsen må nøjes med 5.000 kroner. De to finalister skal dyste mod hinanden til Copenhagen Games den 17. april.
Tilmelingen til FirmaCS er åben til og med den 1. feburar klokken 22:00, så skynd dig at få samlet dine kollegaer i kampen om 15.000 kroner. Tilmeldingen til FirmaCS finder sted på esport.dk.