GoldenGitte repræsenterer GSC Sharks til GGW #24
GoldenGitte hedder nu GSC Sharks til Geeks Gone Wild #24 Pro, da holdet og organisationen har indgået en aftale med hinanden.
larsen og kompagni repræsenterer dermed GSC Sharks til turneringen i næste uge i Aalborg, Gigantium, hvor de sammen med syv andre hold kæmper om en samlet præmiepulje på 145.000 kroner.
For at høre nærmere om hvad aftalen mellem organisationen og holdet lyder på, var larsen kort forbi tasterne, hvor det står klart, at GSC Sharks sørger for udgifterne til turneringen.
Samarbejdet gør, at rammerne under GGW er professionelle. De sørger for, at vi kan koble af på et nærliggende hotel, transport til og fra turneringen, og at vi får vedligeholdt vores energidepoter igennem noget god mad.
Som udgangspunkt er samarbejdet her kun midlertidigt og rettet mod GGW, men i esport har vi alle lært, at man aldrig skal sige aldrig.
GSC Sharks' første kamp til GGW #24 Pro er mod x-kom, som uden tvivl er blandt de hold, der snildt kunne løbe med førstepladsen.
GSC Sharks' startfemmer til GGW #24 Pro er:
- haste
- larsen
- Nodios
- sjuush
- TeSeS