JMC vinder danskerduel; unknown og Flames videre
Der var lagt op til en masse god danske CS:GO i dag, hvor fire danske hold skulle i kamp i den første runde af den lukkede kvalifikation til LOOT.BET HotShot kvalifikation. Copenhagen Flames skulle spille klokken 16:00, imens JMC, Lyngby Vikings og unknown måtte vente til klokken 19:00.
De københavnske flammer skulle op imod hollandske defusekids, der spiller med velkendte D0cC på holdet. Sycrones mandskab startede dog godt ud på Mirage, hvor man efter en suværen CT-side, med en knap så god T-side, tog første map med 16-12. Andet map var Nuke, og her havde Flames ikke de store problemer, og vandt kampen med 2-0 i maps.
Derefter var det unknown, der skulle op imod det lidt ukendte franske mandskab, ClaqueT. Første map var Nuke og valgt af danskerne, og det blev til en sikker dansk sejr på 16-7. Andet map, Dust2, var mere tæt, men til sidst var det unknown der kunne tage sejren.
I det sidste opgør med dansk deltagelse var det med fuldt hus af danske spillere. JMC mødte Lyngby Vikings, hvor det hurtigt blev et tæt opgør på Train, som var valgt af Lyngby Vikings. Her blev det dog til en tæt sejr til JMC, der også endte med at vinde Mirage efter en god CT-side af BERRYs mandskab.
Det betyder, at unknown, Copenhagen Flames og JMC alle er klar til morgendagens kvartfinaler, der byder på disse kampe: