13. januar 2019 kl. 20:00
gla1ve var den 8. bedste spiller i 2018
Astralis-calleren er nu også at finde på listen over de bedste spillere i 2018.
gla1ve er den tredje dansker og anden Astralis-spiller, som kommer på HLTV.orgs top 20 liste over de bedste spillere i 2018.
Danskeren førte an som caller for Astralis i det, der af mange beskrives som den største holdpræstation nogensinde, da mandskabet lå nummer et på verdensranglisten fra 23. april og resten af året.
gla1ve har, modsat mange andre callere, bidraget med rigtig mange frags og især hans spil i og omkring smokes har været et af årets højdepunkter.
Det blev dog ikke til en MVP-medalje i 2018, men gla1ve er hele ni gange blevet kåret som EVP til events, og med en rating på 1,13 i 2018 er det i den grad fortjent, at den blot 23-årige dansker bliver hædret.
Herunder finder du et overblik over top 20 listen:
- Præsenteres 20. januar
- Præsenteres 20. januar
- Præsenteres 18. januar
- Præsenteres 17. januar
- Præsenteres 16. januar
- Præsenteres 15. januar
- Præsenteres 14. januar
- gla1ve
- KRIMZ
- coldzera
- GuardiaN
- Twistzz
- Xyp9x
- oskar
- EliGe
- suNny
- autimatic
- rain
- ropz
- valde
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.