Nyt report-system i Danish Pro League
Efter over et år med Danish Pro League kan vi nu med glæde løfte sløret for et nyt report-system, som gerne skulle gøre det nemmere for både spillere og admins at slå ned på de brodne kar.
Det er altafgørende, at alle aktivt deltager i communitiet og dermed også sørger for at gøre admins opmærksomme på dårlig opførsel.
Det håber vi at endnu flere nu vil med det nye report-system, hvor du løbende kan følge med i behandlingen af din klage og således også kan se den endelige dom. Det er også herinde, at du nu kan klage over et ban eller en admins beslutning, hvis du føler behov for det.
Der bliver dog slået hårdt ned på misbrug af systemet, og det kan i sidste ende koste et permanent ban fra Dust2.dk og alle sidens aktiviteter.
Du finder det nye report-system ved at trykke her. Derudover kan det også findes via dpl.gg, hvor du finder report oppe i menuen.
Ydermere har vi også opdateret DPL reglerne for blandt andet lukning af kampe, som kun sker før pistolrunden er færdig, såfremt der er opnået kontakt til en admin, som har reageret på henvendelsen. Husk derfor at læse reglerne inde i de forskellige hubs.
Derudover opfordrer vi til, at man ikke råber elo-pick, fordi der er 100 elo forskel på holdene. Der vil altid være en risiko for en betragtelig forskel på de to holds elo, og det skal være sådan, at man kan vælge sine venner uden enkelte bliver sure.
Husk at joine vores discord, hvis du akut har brug for en admin.
Det er hele tiden muligt at komme i gang med Danish Pro League, det kræver blot, at du subscriber til Dust2DK på FACEIT. Når du har gjort det, kan du joine den hub, som passer til dit niveau, og så spiller du med om oprykning og præmierne.