device har spillet sit bedste Counter-Strike nogensinde i år, men det er åbenbart ikke nok til at blive nomineret som Årets Sportsnavn.

Ingen Astralis-spillere nomineret til Årets Sportsnavn

Der er ingen tvivl om, at Astralis er poppet op i de danske medier i 2018 grundet deres fantastiske præstationer, men det er desværre ikke nok til, at blot én af spillerne nomineres til Årets Sportsnavn.

Astralis' fantastiske præstation gennem hele året er ikke gået uhørt eller ubelønnet hen, da de indtil videre har skrabet sig til over 23 millioner kroner i pengepræmier.

Det viser sig dog ikke at være nok til en nominering til Årets Sportsnavn, da Danmarks Idrætsforbund og Jyllands-Posten har udvalgt de tre atleter, der kan vinde titlen - og her er der ingen Astralis-spillere at finde. Det er dog nok primært et resultat af, at DIF fortsat nægter at anerkende esport.

Danmarks tennis-darling Caroline Wozniacki, fodboldspilleren Pernille Harder og cykelrytteren Michael Valgren er de tre udvalgte. 

Der var i første omgang nomineret 15 navne, som skulle koges ned til tre, og ikke en gang blandt disse 15 figurerede en eneste fra Astralis, på trods af det nu er blevet til 10 trofæer i år, mens danskerne har ligget nummer et i verden uafbrudt siden den 23. april.

Vinderen af Årets Sportsnavn kåres den 5. januar ved Danmarks Radios sportsgalla i Herning, og med titlen følger en check på 75.000 kroner.

#1(Med 3 svar)
16. december 2018 kl. 11:11
c_hamborg
Synes heller ikke, at en computerspiller passer i det selskab. En skakspiller gør fx heller ikke.
#3(Med 2 svar)
16. december 2018 kl. 11:59
atephon
Hvis Magnus Carlsen var dansk, så skulle det nok se anderledes ud.
#7(Med 1 svar)
16. december 2018 kl. 12:09
Hateville
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Hvad?
#10(Med 0 svar)
16. december 2018 kl. 12:13
atephon
Nuværende verdensmester i skak, som allerede har vundet Årets Sportsnavn i Norge.
#2(Med 0 svar)
16. december 2018 kl. 11:19
strogie
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Forventet
#4(Med 8 svar)
16. december 2018 kl. 12:01
xone
TIl gengæld en skandale at Lars Eller ikke er at finde på den liste der.
#5(Med 7 svar)
16. december 2018 kl. 12:04
atephon
Han er blandt de 15.
#6(Med 6 svar)
16. december 2018 kl. 12:06
xone
Jeg var simpelthen blind!

Han burde vinde.
#8(Med 5 svar)
16. december 2018 kl. 12:10
atephon
Tror desværre ikke ishockey er "stort" nok herhjemme til at han kan blive Arets Sportsnavn. Så skulle det være efter en pokal med landsholdet, men så giver de garanteret hele holdet titlen, som set før.
#9(Med 4 svar)
16. december 2018 kl. 12:12
xone
Der er bare kun Wozniacki i kraft af hendes Grand Slam win, der har vundet noget lignende.
#11(Med 0 svar)
16. december 2018 kl. 12:17
atephon
Kan se på den historiske liste, at enkeltpersoner i "holdsport" ikke får tildelt titlen; Det er hele holdet.

(Holdsport i anførselstegn, da f.eks. cykling og motorsport også har flere indblandet end bare rytteren/køreren)
#13(Med 2 svar)
16. december 2018 kl. 18:23
JaguarN
Vil mene dobbelt verdensmester som Stinna tange er blevet kan måle sig med det;-)
#14(Med 1 svar)
16. december 2018 kl. 18:37
xone
I forhold til at være første dansker nogensinde der vinder NHL og samtidig afgøre finalen?

Må indrømme, at jeg ikke engang synes det kommer close.
#15(Med 0 svar)
16. december 2018 kl. 21:48
JaguarN
Vil mene det så kommer an på hvilken sport man er tilhænger af og faktisk sætter sig ind i, for det der siger mig intet haha;-)
#12(Med 0 svar)
16. december 2018 kl. 14:34
Pertew
Synes heller ikke at esport skal anerkendes som en sport. Den er noget for sig selv, og det gør den så også glimrende...
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.