Thomas Bjørn-Lüthi forlader CBE

I over to år har han fungeret som bestyrelsesformand for CBE, men nu søger ansigtet og stemmen udadtil nye udfordringer.

Cross Border Esport mistede i går deres bestyrelsesformand, Thomas Bjørn-Lüthi, som har været en del af projektet siden starten.

Cross Border Esport har uden tvivl fået indgraveret sit navn i både dansk og internationalt Counter-Strike, hvor deres årlige turnering i Sønderborg har huset mange af de danske hold uden for top 4, mens der oftest også deltager flere udenlandske hold.

Hovedpersonen selv forklarer i sin udtalelse på LinkedIn, at han efter 2,5 år i CBE ikke længere kan se sig selv i projektet:

Efter 2,5 år med udvikling og opbygning af CBE, er det blevet tid til at finde noget andet at lave. Mange af jer vil nok tænke "det var underligt", men jeg kan ikke længere se mig selv og min person som en del af projektet og den tilbageværende bestyrelses strategi og virke.

Han efterlader derfor kommunikationsposten til Kenan Hansen, som i en kommentar til Dust2.dk uddeler en masse ros til hans nu tidligere kollega, mens han ikke kan komme ind på, hvordan fremtiden for CBE ser ud:

Først og fremmest vil vi gerne sige tak for det store stykke arbejde, Thomas har lavet for CBE. Det er jo en rejse, vi har startet sammen, hvor han været frontfiguren og talerøret.

CBEs oprindelige DNA betyder meget for os, og det er den DNA, vi arbejder ud fra. Vi kan ikke sige mere på nuværende tidspunkt.

CBE har indtil videre afholdt to events i Sønderborg, begge med 100.000 kroner i main turneringen, mens det også er blevet til et par mindre events i både Hillerød og Kolding.

#1(Med 0 svar)
14. december 2018 kl. 11:33
whitey
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Solidt arbejde, god vind fremover Thomas!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.