Opret Log ind
Renegades sender G2 ud af ESL Pro League Finals
Det australske hold tabte ellers første map, men efter hård kamp kunne de til sidst juble.
Skrevet af: Sander    6. december 2018 17:35      

Der var stor skuffelse at spore i G2-lejren.

Renegades fik en forfærdelig start på ESL Pro League Finals i Odense, da de løb ind i en ordentlig røvfuld mod HellRaisers, men det australske hold rejste sig, og nu er de klar til kvartfinalen.

Det står klart efter sejren over G2, hvor Renegades ellers tabte det første map. På andet map hev de dog en snæver sejr i hus, og på tredje og sidste map var Renegades klart det bedste hold.

Renegades' avancement betyder også, at G2 er ude af turneringen og må rejse hjem uden at have spillet på den store scene.

Forventningerne til G2 var da heller ikke i top, da de spillede med Ex6TenZ og SmithZz, som allerede inden turneringen blev bænket grundet den seneste tids skuffende resultater.

ESL Pro League Season 8 Finals
Bedst af tre maps
Renegades
2 - 1
G2
de_overpass 10 - 16 de_overpass
de_train 16 - 13 de_train
de_cache 16 - 8 de_cache

Dermed mangler vi kun at finde det sidste hold til slutspillet, da Natus Vincere og Ghost kæmper om den sidste plads om lidt. Derudover er det heller ikke afgjort, hvilke to hold der er direkte i semifinalerne.

Følgende hold er klar til slutspillet i Odense:

  • dk Astralis
  • nam Liquid
  • au Renegades
  • br MIBR
  • eu mousesports
  • ua NaVi / ca Ghost
Ingen kommentarer endnu. Del dit indspark.
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere