zonic har været holdets coach siden starten af 2016. Bag sig har han en karriere som en af verdens bedste CS 1.6 spillere.

zonic: "En frustrerende men god dag"

En tidlig og en sen kamp kombineret med jetlag har gjort dagen frustrerende, men Astralis' coach er glad for sejrene.

Der var tydelig glæde i Astralis-lejren, da danskerne vandt den afgørende runde mod HellRaisers, men straks efter, de havde sagt tak for kampen til modstanderne, gik snakken på, hvor dejligt det bliver at komme hjem i seng.

Flere uger i USA, hvor turen blandt andet bød på IEM Chicago og ECS S6 Finals, har tæret på det danske hold, og derfor var der heller ikke udbredt tifredshed over dagens program, hvor Astralis spillede klokken 12 og igen klokken 16:50.

Det fortalte holdets coach, zonic, til Dust2.dk, da vi fangede ham kort efter sejren.

Hvordan har du oplevet dagen i dag?

Den har været frustrerende men også god. Det der med, at man spiller tidligt og så også får en rigtig sen kamp, kombineret med lidt jetlag og man måske ikke rammer dagen, gør den lidt frustrerende, men jeg er selvfølgelig glad for, at vi ender med at vinde begge vores kampe, siger zonic, inden han forklarer, hvorfor Astralis tabte første map mod HellRaisers:

Jeg tror, det handler om at sætte sig selv op - ikke fordi vi ikke gør det, men når man har 4-5 timers pause efter første kamp, kan det godt være lidt svært. Et par af drengene også været hårdt ramt af jetlag, efter vi var afsted i cirka tre uger i USA, og vi er desværre et hold, der bliver hårdt ramt af det, og det kom til udtryk i dag, hvor vi lige skulle i gang mod HellRaisers.

Nu er I sikret at spille inde i en tæt på udsolgt arena i slutspillet, hvad forventer du dig af den oplevelse?

Jeg forventer selvfølgelig, at danskerne bakker op om os. Nu gik det jo ikke rigtig så godt til BLAST for vores vedkommende, så det er klart, at den her turnering vægter rigtig højt lige nu. Vi nyder altid at spille foran det danske publikum, de er super gode til at støtte os.

Betyder det noget ekstra at vinde her i Odense, når Intel Grand Slam-titlen også er på højkant for jeres vedkommende?

Det vil være at lyve, hvis jeg siger, at vi ikke går op i det; selvfølgelig gør vi det. Men det er mere prestigen i at være det første hold, der vinder en Grand Slam, frem for den ekstra million dollars. Så det er ikke pengene, der driver det, det er helt klart prestigen. At være det første hold, der vinder en Grand Slam og dermed fire ud af ti DreamHack Masters og ESL turneringer, dét synes jeg er imponerende, og det cementerer også den æra, vi har gang i lige nu.

Astralis er sikret en plads i kvartfinalen, men torsdag klokken 15:50 møder de enten Liquid eller BIG i gruppefinalen, hvorfra vinderen spiller sig direkte i semifinalen.

Hvis Astralis vinder ESL Pro League Finals i Odense kan de glæde sig over at løbe afsted med intet mindre end 8,2 millioner kroner, da danskerne dermed også vinder Intel Grand Slam, da det vil være det fjerde store event ud af ti mulige, Astralis vinder.

#1(Med 1 svar)
4. december 2018 kl. 21:10
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Bonus info: Så også ud til andre hold havde det stramt med de her timers pause, for der lå flere spillere og sov rundt omkring på sofaer osv., og andre sad bare og hang lidt hist og pist. Virker ikke som et særlig optimalt system, det må være i alles interesse, at alle hold præsterer bedst muligt, så vi får de bedste kampe.
#2(Med 0 svar)
4. december 2018 kl. 21:16
Rubel
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Virker ikke som den helt optimale start for mange :/
#3(Med 0 svar)
4. december 2018 kl. 21:39
dannigizmo
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Fedt med denne type interviews, Dust2! :)
#4(Med 6 svar)
4. december 2018 kl. 21:49
probe
Nice med interview der. Håber vi får set lidt fede artikler her når det store cirkus er i DK. Men ja, angående det der: Helt ærligt, Hellraisers er fanme heller ikke sjove at spille imod. Måske et af de farligste hold overhovedet udenfor en normal top 10. Kommer altid med noget nyt. Og jeg siger det igen; Skal FaZe være rigtigt internationale skal de da have ISSAA på et tidspunkt :)



Men mht schedule, jetlag osv. Alle hold vælger jo deres turneringer. Vi har set Astralis blive bedre til at melde fra og koncentrere sig om nogle specifikke turneringer. Så den der med jetlag og fyldt schedule er vist ris til egen røv, eller hvad man nu siger? På det her niveau, med alle indforstået, virker det ikke rigtigt som en undskyldning men som et vilkår man må gå udfra. Nevermind.



Lad os nu lige få noget Dansk Succes på Dansk Grund!
#5(Med 4 svar)
4. december 2018 kl. 22:14
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Vil du give nogle eksempler på fede artikler?

Vi vil jo altid gerne gøre det meget bedre, så forslag og ideer modtages med kyshånd - så må vi prøve, om det kan lade sig gøre i praksis :D
#9(Med 0 svar)
5. december 2018 kl. 00:00
probe
Altså for mit vedkommende ville det nok være lidt dybere interviews med et par fra North el Astralis her under et dansk event. Hvis det ikke er her man skal vise fanen som dansk CS site, hvornår så?

Et par ok interviews med et par danske stjerner, coaches evt osv ville være på sin plads. IMO.
#13(Med 0 svar)
5. december 2018 kl. 12:00
kevy
Hvis muligheden opstår ville det være fedt med Dust2TV, hvor man videointerviewer spillerne, ligesom i gamle dage med Gaming.dk tv hvor de interviewede hold og spillere til lans som de gjorde til theblast, hklan, cph games osv osv.
#14(Med 1 svar)
30. december 2018 kl. 15:00
probe
Lige en forsinket hilsen herfra.

Jeg var virkelig imponeret over jeres EPL FInals dækning. Det gjorde I altså godt Sander. Så kudos til dig og resten af holdet. Og tak for et godt år med masser af gode artikler, interviews og match reports. I ønskes alle et godt nytår herfra med håb om et endnu vildere 2019 når det kommer til CS.
#15(Med 0 svar)
30. december 2018 kl. 15:33
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Godt at høre 😍

Mange tak og i lige måde
#6(Med 0 svar)
4. december 2018 kl. 22:29
xone
Tjah tjoh.. Jeg forstår at man fravælger Malta eventen eller andet gøgl, men ECS og IEM finals kan bare ikke rigtigt skippes.
#7(Med 3 svar)
4. december 2018 kl. 22:38
pokiz
Skal de egentligt betale skat af deres gevinstt? Eller kun af deres løn? hvordan fungere det

Good luck boys!!
#8(Med 0 svar)
4. december 2018 kl. 23:53
RedFernE
skat.dk/skat.aspx?oid=2234748

Se under Dusør og Præmier
"
Præmier
Hvis du dyrker sport og har vundet en pokal eller medalje, er værdien af den skattefri.

Hvis du har vundet en kontant præmie eller en præmiecheck, er værdien af præmien skattepligtig.
"
#11(Med 0 svar)
5. december 2018 kl. 08:16
Cyyza
Enig med Pokiz her, man kan ikke rigtigt skippe de store turneringer. Som de ihvertfald selv har kvallet til, de vidste vel nok hvornår de 2 urneringer skulle spilles :D
#12(Med 0 svar)
5. december 2018 kl. 09:33
fbyskov
Major deltager
Vinder af ELEAGUE Major 2017
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Ja, de skal betale skat af deres løn, præmiepenge, stickers og andre indtægter.
#10(Med 0 svar)
5. december 2018 kl. 00:28
Shyde
De spiller på Fyn! De skal da bare ud og have noget nærende brunsviger, så tager Astralis det hele! ;)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.