Bubski trækker stikket for at fokusere på sit helbred.

Bubski sætter karrieren på standby: "Kommer måske aldrig tilbage"

Bubski har længe været stresset, men tidligere i dag kulminerede det, og derfor trækker han nu stikket.

Det er først lige blevet offentliggjort, at Bubski ikke rejser med Fragsters til DreamHack Open Atlanta grundet helbredsproblemer, men allerede nu skriver den 20-årige dansker, at han sætter karrieren på standby.

I Bubskis Twitlonger fremgår det blandt andet, at han altid har været en indadvendt og stille person, og derfor har han haft meget svært ved at håndtere livet som professionel med mange rejsedage og en masse træning:

Livet som professionel med rejser, høje forventninger, mange træningstimer og mangel på tid til mine venner medførte mange psykologiske udfordringer. Op til events, selv 30 dage før, har jeg haft svært ved at sove og slappe ordentligt af, og det har tæret på mig at være så stresset og gjort mig til dårlig udgave af mig selv.

I dag kulminerede presset, og Bubski fik et angstanfald, som resulterede i udmattelse og vejrtrækningsproblemer, og derfor siger han stop og sætter sin CS:GO karriere på standby.

Han ved dog ikke selv, om han vender tilbage til livet som professionel - det vil tiden vise:

Jeg ved ikke, om jeg lægger musen på hylden, eller om jeg vender tilbage, når jeg har fået det bedre. Jeg har stadig en stor passion for spillet, så det er ikke usandsynligt, at jeg vender tilbage til CS:GO på et professionelt plan.

Fragsters er dermed nede på fire aktive spillere:

  • Danmark torben
  • Danmark stavn
  • Danmark dragoNfly
  • Danmark refrezh

Opdateret: Det fremgik tidligere af artiklen, at Bubski havde forladt Fragsters. Han har senere uddybet over for Dust2.dk, at han ikke har forladt holdet endnu, men at han blot har sat karrieren på standby.

#1(Med 0 svar)
15. november 2018 kl. 15:44
VHzt4r
Støttet Dust2.dk med 3 julekugler i 2019
Damn, den havde jeg ikke set komme.
God bedring til Bubski, og håber Fragsters finder en maskine der kan erstatte ham.
#2(Med 0 svar)
15. november 2018 kl. 15:51
WeiZ
Rip :/

Er klar som standin hvis det er!
#3(Med 6 svar)
15. november 2018 kl. 15:53
zax
+blameF
#5(Med 5 svar)
15. november 2018 kl. 16:02
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Det hele falder fra hinanden nu. 4 mand lineup. Ingen løn. Hvem skal købe ham fri?
#9(Med 1 svar)
15. november 2018 kl. 16:22
Lil-Snik
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Er Epsilon ikke fuldt lineup?
#10(Med 0 svar)
15. november 2018 kl. 16:24
Nordby
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Ikke det han mener han mener Fragsters. I starten af næste år er de jo ikke en del af fragsters orgen længere.
#28(Med 2 svar)
15. november 2018 kl. 19:06
zkalle
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Var epsilon ikke dem der ville have et latterligt beløb for smooya også?
#37(Med 1 svar)
16. november 2018 kl. 13:50
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Ved ikke om det var latterligt?

Den rigtige spiller er jo millioner værd.
Tænker da gerne Astralis glædeligt havde betalt millioner for magisk, hvis de vidste den impact han fik/har.
#38(Med 0 svar)
16. november 2018 kl. 14:32
zkalle
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Ja, meeeeeeen 600,000-700,000 for Smooya dengang :-D
Der var jo en grund til han ikke blev sendt videre indtil hans kontrakt var udløbet =D
#4(Med 0 svar)
15. november 2018 kl. 16:01
SiliciuM
Det er forfærdeligt at få det sådan, håber virkelig han kommer godt over det, selvom den slags tager tid.
#7(Med 5 svar)
15. november 2018 kl. 16:20
Lil-Snik
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Er Frøslev ikke stadig en del af Fragsters ?? (liquipedia.net/counterstrike/Fragsters)
#11(Med 0 svar)
15. november 2018 kl. 16:24
Nordby
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Han spiller for unknown så nej
#12(Med 3 svar)
15. november 2018 kl. 16:26
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Det har han ikke været siden april :P
#13(Med 2 svar)
15. november 2018 kl. 16:30
Lil-Snik
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Nåå :D Man bliver klogere hver dag :D
#15(Med 1 svar)
15. november 2018 kl. 16:45
Froslev
Vinder af Dust2 Masters
:D
#25(Med 0 svar)
15. november 2018 kl. 18:53
kr1zzer
Støttet Dust2.dk med 3 julekugler i 2019
hahaha
#8(Med 0 svar)
15. november 2018 kl. 16:20
brezzy
Jeg har selv været igennem noget lign, og det er specielt ikke fedt.. Men det skal nok blive bedre, måske let sagt men det gør det. Jeg tog en masse tid til mig selv, og snakkede med en psykolog og det hjalp mig super meget. God bedring, og hold hovedet oppe! :)
#14(Med 0 svar)
15. november 2018 kl. 16:31
DGaard
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Puha, stress er ikke noget at spøge med. God bedring, pas på jer selv.
#16(Med 4 svar)
15. november 2018 kl. 16:51
yez
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Hvorfor har Fragsters org ikke haft en psykolog tilknyttet? Har han holdt det hemmeligt for team mates og org eller har det bare vist sig ikke at være blevet bedre? Forstår virkelig ikke den timing. De står uden org nu og har 1½ døgn til deres næste event.
#17(Med 0 svar)
15. november 2018 kl. 17:14
DKN
Dansktoppen
Fragsters
Udover den meget begrænsede dialog vi har med holdet i øjeblikket, grundet vores veje snart skilles, så er det ikke en problematik vi er blevet orienteret om. Hvis det var tilfældet, havde vi naturligvis tilbudt den nødvendige støtte. Jeg tror det kommer som et shock for alle, at situationen er så alvorlig, inklusive resten af holdet.
#18(Med 1 svar)
15. november 2018 kl. 17:40
ZCDK
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Jeg er sikker på at man ikke kan sætte en eneste finger på det Fragsters har gjort, eller vil gøre for deres spillere, og ansatte i det hele taget, men det kræver at man er åben omkring den slags ting. Og tit med psykiske problemer, prøver man selv at feje det af banen, indtil det rammer en, og så er det for sent. God bedring til Bubski...
#23(Med 0 svar)
15. november 2018 kl. 18:41
Opal
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
+1
Der er ikke den mindste tvivl om, at Kenneth og Morten gør ALT for ALLE i organisationen.
Bedre arbejdsgivere end de to skal man virkelig lede længe efter
#33(Med 0 svar)
15. november 2018 kl. 20:28
Thranum
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Selv hvis der var en psykolog tilknyttet enten igennem Fragsters eller privat, er det jo ingen garanti for ikke at behøve en pause.
#19(Med 4 svar)
15. november 2018 kl. 17:51
pokiz
Hvad tjener sådan en “middel tophold? Hvorhenne ligger man lønmæssigt?

Ærgerligt. God bedring fremover :-)
#22(Med 0 svar)
15. november 2018 kl. 18:37
beck
Mener at der er en mini serie om stavn hvor der bliver sagt at hvis resultater forsætter som de gjorde der, så vil han tjene omkring 500k på et år iirc :D
#26(Med 0 svar)
15. november 2018 kl. 19:01
wadion
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
der var noget med stavn på DR, som beck snakker om. Der mener jeg ham advokaten nævnte at han stod til 35k om måneden som det var lige nu, men det er også et godt stykke tid siden. De hiver uden tvivl en god slat hjem. :-)
#34(Med 0 svar)
15. november 2018 kl. 20:35
MrSharky
Det var vist 45k :)
#36(Med 0 svar)
16. november 2018 kl. 12:51
v1ctor
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
jeg tænker at Fragsters disband skyldes at ovenstående ikke kunne opfyldes.

Jeg mener generelt at mange har et forskruet syn på det.

Jeg ville skyde på de tjener 10-15k om måneden.
#20(Med 0 svar)
15. november 2018 kl. 17:54
LakeTown
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
God bedring Bubski!

kæmpe talent håber du kommer tilbage mentalt stærkere end ever, for du har en plads på den danske scene :)
#21(Med 0 svar)
15. november 2018 kl. 18:24
TruaXGOD
Puha. Selvom man tror det en dans på roser at spille computer spil. Danner det her et godt overblik over hvad de går igennem dem der spiller på fuldtid. Husk nu at pas på jer selv. Det et sort hul man falder ned i og er svært at komme op af igen.

Rigtig god bedring og husk at snak med din familie og venner omkring det hele.
#24(Med 0 svar)
15. november 2018 kl. 18:46
cleansation
En skam men kæmpe respekt for at gøre det, og så endda at være så åben om det.
#27(Med 0 svar)
15. november 2018 kl. 19:02
wadion
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Jeg håber for Bubski, at han får styr på tingene. Det er aldrig en rar situation og som han sidder i lige nu. Håber han kommer oven på igen. GL til Bubski og Fragsters!
#29(Med 0 svar)
15. november 2018 kl. 19:17
Deuce
Fornuftigt at trække stikket.
Det er en alt for tidlig alder at begynde at slås med stress og både psykiske og fysiske følgesygdomme i.
Håber du kommer godt ud på den anden side!
#30(Med 0 svar)
15. november 2018 kl. 19:28
noche
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Det er første gang jeg har hørt om angstanfald og stress i forbindelse med CS, men det er en mere og mere almindelig hændelse i arbejdslivet. Jeg balancerer selv konstant på grænsen for det mulige i min hverdag og kender mange, som gør det samme. Med mængden der spilles, presset og forventningerne både fra andre og fra en selv er det ikke en overraskelse, at vi begynder at se det her. Mit bedste råd er at pas på jer selv; I talesæt problemerne og vær' ærlige omkring situationen i forhold til jeres omgivelser og ikke mindst i forhold til jer selv. Lad det ikke komme så vidt, at situationen ikke længere er håndterbar, og hvis i møder en ledelse, teammates etc. som ikke tager det seriøst, så tag en pause og find noget andet - ligegyldigt om vi taler CS eller i det mere almindelige arbejdsliv.

God bedring Bubski.
#31(Med 0 svar)
15. november 2018 kl. 20:06
Oldmanwalking
Øv. Rigtig god bedring.
#32(Med 0 svar)
15. november 2018 kl. 20:17
Drill
God bedring Bubski!
#35(Med 0 svar)
16. november 2018 kl. 07:57
SEVEN
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Skidt for holdet, nu hvor de står uden organisation.. Hvem vil samle et 4. mands hold op?
Ærgerligt for Bubski, men i sådanne situationer er det bedst at lytte til kroppen.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.