Opret Log ind
RuDdy: "Det vigtigste er den rigtige mentalitet"
Brutalis har brugt mange måneder på at finde de rigtige spillere til holdet, for det er slet ikke nok at have et højt individuelt niveau.
Skrevet af: Sander    25. oktober 2018 19:30      

Fra venstre: RuDdy, ckay, sCiney, Lorrdy og Dopmax. (Foto: Brutalis)

RuDdy, Dopmax og Lorrdy er formentlig ikke navne, der får en klokke til at ringe hos størstedelen af læserne her på Dust2.dk, men det er navne, som du godt kan begynde at vende dig til.

De spiller alle tre for Brutalis sammen med ckay og sCiney, og i løbet af den seneste tid har de vist særdeles flot spil, som blandt andet resulterede i oprykning til C4 Ligaen.

I den første åbne Minor kvalifikation nåede de helt til runde fem efter sejre over hold som Represent Gaming og PACT, men her blev en del af Brutalis' mangler udstillet, da Sprout bankede dem.

Det er dog sådan, man lærer, det fortæller RuDdy i et interview med Dust2.dk. Derudover kommer han også ind på holdets måde at forholde sig til CS:GO på, hvordan de skal tackle nedture osv.

I er kommet ret meget ud af blå. Hvordan har vejen hertil været for dette hold?

Som så mange andre var jeg en spiller, der rokerede fra hold til hold hver eller hver anden måned, og jeg havde aldrig decideret opnået noget. I april 2018 blev jeg så kontaktet af vores coach, da han så, at jeg søgte hold på dust2.dk’s community-side. Her fortalte han så om et projekt, han var ved at starte op, som så var Brutalis, der endnu ikke eksisterede. Målsætningen for Brutalis var at samle ukendte spillere op som mig selv, der var dygtige men ikke havde fundet fodfæste på noget stabilt hold endnu. Brutalis gjorde det meget klart for mig, at de vigtigste kvaliteter de søgte hos spillere var højt niveau naturligvis, men vigtigst af alt god personlighed, dedikation og arbejdsomhed. Her tænkte jeg “yes”, det er det, jeg skal. De kvaliteter var netop dem, jeg savnede på de hold, jeg havde spillet på hidtil. 

Jeg blev så tryoutet sammen med en masse andre og klarede mig igennem nåleøjet og blev placeret på en startfemmer bestående af Lorrdy, J3nsyy, DB, fuzehh, og mig selv. Siden da har der været et utal af rokader i startfemmeren og meget svingende resultater. Udskiftningerne var i næsten alle tilfælde mangel på de kvaliteter, som jeg nævnte tidligere, og de eneste, der er tilbage af de originale, er Lorrdy og mig selv. Månederne fra april til nu har altså gået med at samle spillere med det høje niveau og vigtigst; den rigtige mentalitet. Vores 7 måneders lange tålmodige omhyggelighed med udvælgelsen af spillere har virkelig båret frugt på det sidste. 

Hvorfor er det lige nu, I slår igennem?

Vores niveau har været en god opadgående kurve, siden vi samlede sCiney og D0pmax op, men vores pludselige succes på det sidste kan krediteres opsamlingen af ckay. ckay har på alle måder været et perfekt pickup for vores lineup. For det første bringer hans personlighed så meget til holdet, og hans super aggressive spillestil har virkelig gjort en forskel i vores måde at spille på. Ingen tvivl om at vi har fundet en solid fordeling af forskellige spillestile, der komplimenterer hinanden rigtig godt. Desuden mener jeg, at vi på Brutalis arbejder en del anderledes med problemer end andre hold på vores niveau, som virker rigtig godt for os. Ydermere fokuserer vi på CS:GO, som enhver anden sportsgren, og derfor arbejder vi med blandt andet fysisk træning, kost og evalueringer hele tiden. 

Hvad er næste skridt for jer som hold?

Vi arbejder hårdt hver dag, både individuelt og som hold, med træning, practice og bootcamp en gang om måneden. En af vores målsætninger om at komme i C4 Ligaen har vi allerede nået, hvilket var en stor optur for os, da vi nåede målet hurtigere end forventet. Nuværende fokus ligger på ESEA, hvor vi på nuværende tidspunkt er 9-1 i intermediate, og vores kommende deltagelse til BredebroLAN den 9.-11. november. 

Frygter du, at I på et tidspunkt kommer til at stå stille eller sågar gå tilbage i udviklingen?

Jeg tror godt, man generelt kan sige, at alle hold oplever både op- og nedture, men det er her, man som hold skal vise, hvad man er gjort af. Af præcis denne grund har vi de spillere, som vi har. Rigtig ofte ser man gode hold gå i opløsning, når de rammer en nedtur, og det vil vi for alt i verden undgå. Meget af vores træning går på at forebygge nedture og træne til at komme igennem dem, når de kommer. Her er vores bootcamps en helt essentiel del. For at komme gennem nedturene er et godt kammeratskab altafgørende, og derfor plejer/træner vi vores kammeratskab på niveau, som vi træner inde i spillet. I vores målsætninger for holdet har vi sågar skrevet, at det er okay at gå tilbage i udvikling, og vi er helt indstillede på, at vores læringskurve flader ud, jo længere tid vi spiller sammen. Vi skal bare sørge for, at den altid er opadgående og huske på, at man lærer mere af at fejle end at vinde. Så nej, jeg frygter ikke, vi kommer til at gå tilbage i udvikling, for den tid vil komme. Men holdet og jeg må håbe på det bedste og forberede os på det værste.

Hvor langt rækker ambitionerne for jer fem? Skal I op i top 10, eller er det for stor en drøm lige nu?

Drømmen er da helt sikkert at komme i den danske top 10. Vores endegyldige mål er naturligvis at blive verdens bedste, men det er der nok lange udsigter til. Dansk top 10 synes dog ikke så langt væk igen, da vi på nuværende tidspunkt selv mener, at vi har vist, at vi kan konkurrere med hold på den danske top 10. Desuden synes vi det kun det giver mening, at stræbe sig efter at erobre den danske scene, inden man går international. Med det sagt, ønsker vi alle på holdet en dag at kunne leve af at spille CS og konkurrere på international plan. Personligt har det været min drøm, siden jeg spillede højhus servere i CS:Source.

Brutalis består af:

  • dk RuDdy
  • dk sCiney
  • dk Dopmax
  • dk ckay
  • dk Lorrdy
     
  • dk kV (Coach)
#1 Martin
2018-10-25 19:32
Spændende hold. Synes det er fedt at følge de nye spillere i Communitiet.
#3 Boddz
2018-10-25 19:47
Ruddy er ærligt rimelig fræk og lorrdy stinker til fodbold :((
#4 RuDdy
2018-10-25 19:51
+1 på den xD
#5 b0ychild
2018-10-25 19:52
Har selv skrevet en del med deres coach kV, han virker til at gå virkelig meget op i det, utrolig spændene projekt! Kan huske jeg whinede over Dopmax for 1.5 år siden på en cbble! Glæder mig til at se jer til BredebroLAN ;-)
#6 RuDdy
2018-10-25 19:54
Vi glæder os til at vise fanen på lan!
#14 wake
2018-10-26 04:47
#newboy
i gamle dage havde du spurgt hvorfor de newbs fik en nyhed :D

On a sitenote, god vind til brutalis har fulgt jer i lidt tid, det skal nok blive til noget! :)
#7 Crispy
2018-10-25 20:11
Har spillet med Lorrdy i en faceit pug, han virkede cool nok! GL med projektet.
#8 ClinT
2018-10-25 20:27
"Desuden mener jeg, at vi på Brutalis arbejder en del anderledes med problemer end andre hold på vores niveau, som virker rigtig godt for os." - Det kunne være fedt med en uddybning.
Gl til Brutalis. er sikker på de har vundet noget respekt hos de forskellige hold udenfor top10 de sidste 2-3 måneder :)
#10 NiveK
2018-10-25 20:52
Er det kun uden for top10, at de fortjener respekt?
#11 ClinT
2018-10-25 21:02
Tolk det som du vil, det er du vidst allerede igang med :)
#9 Zebbe
2018-10-25 20:51
Helt sikkert et hold med potentiale, kunne dog virkelig godt have brug for en coach med erfaring som kan sørge for de holder den opadgående stime. Helt sikkert et hold med potentiale.
#12 URMine
2018-10-26 02:23
Jeg er så stolt af de drenge. har fulgt dem fra starten og det går kun en vej. Glæder mig til at se dem kæmpe om toppen. Alt held og lykke her fra!! ps. Love you Ruddy ♥️
#13 RuDdy
2018-10-26 02:59
awww b <3
#15 sirr
2018-10-26 08:34
Spændende at læse om nye hold som potentielt set kan være en kommende top 10 contender.
#16 Shadie
2018-10-26 10:35
Fantastisk teammate samt hårdtarbejdende for at rette op på et holds svagheder. Lækkert at se det går den rigtige vej min navnebror. Love you :)
#17 Buglezz
2018-10-26 11:09
Fedt gutter! Godt arbejde
David du ligner en konge som sidst vi var Lan i Hobro❤️
#19 Dopmax
2018-10-26 13:19
Hehe :D det er sku mange år siden :D men det var sku hygge :D
#21 Buglezz
2018-10-26 15:58
Det må man dælme sige! Jeg er klar når du er igen ;O Carry mester
#24 Dopmax
2018-10-26 20:43
du kan da bare komme på :D så kan vi tag et faceit game :D
#25 Buglezz
2018-10-27 23:58
har lige været på studietur - men lad os se på det snart :D
#18 -Leinad-
2018-10-26 12:43
Nice drenge ! virkelig flot arbejde ! Du er en maskine Ruddy <3
#20 p1xar
2018-10-26 13:34
Ckay fuld maskine imo
#22 J3nsyy
2018-10-26 19:03
RuDdy og Lorrdy er flinke personer alt godt til dem =))
#23 Bertelsen
2018-10-26 19:11
+1
#26 Runeboyy
2018-10-28 15:24
Sådan RudDy! hvad koster et boost? xD
#27 RuDdy
2018-10-28 16:28
gratis for dig min ven :D
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere