BLAST Pro Series blev afholdt i 2017, selvom RFRSH ikke fik støtte fra Erhvervsministeriet.

Bredt flertal i Finansudvalget stiller spørgsmålstegn ved støttekroner til RFRSH

Flere af partierne i Folketingets Finansudvalg kendte ikke til uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers' økonomiske interesser i RFRSH, da de stemte for at støtte selskabet med 2 millioner kroner.

Den 21. juni godkendte Folketingets Finansudvalg et aktstykke, der blandt andet sender 2 millioner kroner i støtte til afviklingen af BLAST Pro Series, som RFRSH, der også ejer Heroic og Astralis, står bag.

Forløbet op til stilles der nu spørgsmålstegn ved af et bredt flertal i Finansudvalget bestående af Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten.

De tre sidstnævnte partier siger til Jyllands-Posten, at de ikke havde godkendt bevillingen, hvis de havde vidst det, som de ved i dag.

Startede med afslag

Det er Jyllands-Posten, der har kulegravet hele processen, da avisen har fået aktindsigt i blandt andet mailkorrespondancer mellem Erhvervsministeriet og RFRSH.

Vi skal helt tilbage til 2017, hvor RFRSH i foråret starter dialogen med daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen, som, sammen med Naser Khader, mødes med folk fra RFRSH og også spilleren dupreeh den 31. marts 2017.

Et par dage senere beder RFRSH om en udtalelse eller støtteerklæring fra Brian Mikkelsen, da firmaet er gået i gang med at ansøge om støtte til opstarten af BLAST Pro Series, der endte med at blive afholdt den 24. og 25. november i Royal Arena.

Det blev dog uden støtte fra Erhvervsministeriet, for selvom RFRSH efterspurgte støtte og desuden i en email skrev, at de ville tage medinvestor og rådgiver i firmaet Tommy Ahlers med til et nyt møde, modtog de den 29. juni 2017 en trist email fra en embedsmand i Erhvervsministeriet:

Vi har vendt jeres forespørgsel i ministeriet og med Erhvervsstyrelsen. Efter kontakt med Erhvervsstyrelsen kan det oplyses, at der ikke eksisterer relevante puljer i Erhvervsstyrelsen, der er møntet på afholdelse af større events, skriver embedsmanden til RFRSH.

RFRSH var ikke tilfreds med svaret og tilbyder nu, at Brian Mikkelsen officielt kan åbne arrangementet, som han også ender med at gøre den 24. november - dog uden at have støttet BLAST Pro Series med økonomiske midler.

RFRSH giver ikke op

Afslaget i 2017 får dog ikke RFRSH til at opgive håbet om støtte fra erhversministeren, og den 26. marts 2018 sender RFRSH en ansøgning til Brian Mikkelsens særlige rådgiver og beder om 2 millioner kroner i støtte til afvikling og udvikling af BLAST Pro Series.

Ansøgningen får lov at ligge i nogle uger, og den 2. maj 2018 præsenteres Tommy Ahlers, daværende medinvestor i RFRSH, som ny uddannelses- og forskningsminister. Han sætter samtidig en ny direktør ind i hans investeringsselskab The New Black, og det er gennem dette selskab, at han ejede cirka 1 procent af anparterne i RFRSH.

Kort efter Tommy Ahlers indtræden på den politiske scene, begynder ministeriet at behandle RFRSH' ansøgning, og den 22. maj skriver en kontorchef, at ministeriet ikke kan støtte firmaet, hvis Tommy Ahlers er ejer og dermed kan få en vinding.

RFRSH skriver tilbage, at Tommy Ahlers vil sælge sine anparter, og ministeriet begynder derfor at behandle ansøgningen.

Den 8. juni 2018 beslutter Erhversministeriet, at det gerne vil støtte BLAST Pro Series, selvom der blev givet afslag året forinden. 

Tommy Ahlers sælger først sine anparter den 13. juni. Det sker med en fortjeneste på 50 procent, da de anparter han erhvervede for 800.000 kroner sælges for 1,2 millioner kroner. Anders Degn Kristensen, direktør i The New Black, siger til Jyllands-Posten, at udsigten til at få 2 millioner kroner i støtte alt andet lige har påvirket prisen, men han påpeger, at det ikke betyder særlig meget for værdien af RFRSH.

Han afviser altså ikke, at Erhvervsministeriets beslutning om 2 millioner kroner i støtte har påvirket prisen på de anparter, som uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers solgte med en fortjeneste på 400.000 kroner.

Flere partier ville ikke have godkendt det

Støtten går endeligt igennem den 21. juni 2018, da Finansudvalget godkender Erhvervsministeriets aktstykke, der blandt andet sender 2 millioner kroner i støtte til RFRSH.

Det var dog ikke alle, der kendte til Tommy Ahlers interesser i RFRSH, for han skulle ifølge Statsministeriets retningslinjer senest den 2. juni have indberettet sine selskabsinteresser, men det gjorde han først den 26. juni.

Det er altså fem dage efter, at Folketingets Finansudvalg har bevilget 2 millioner kroner i støtte til RFRSH og BLAST Pro Series.

Både Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten siger til Jyllands-Posten, at de ikke ville have godkendt støtten, hvis de kendte til oplysningerne, som Jyllands-Posten har lagt frem, og Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen siger, at de ville have sat spørgsmål til sammenhængen mellem en ministers interesser i et firma og statsstøtte til selvsamme firma, inden de havde stemt for.

Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, vurderer dog, at det er inden for forvaltningslovens regler om inhabilitet, da det er en minister, der afsætter penge til et firma devist ejet af en anden minister.

Det havde været en anden sag, hvis en minister havde afsat penge til et firma, han selv ejer, men han gør det klart over for Jyllands-Posten, at det kræver en konkret vurdering af sagen at give endeligt svar på spørgsmålet om inhabilitet.

Hverken Tommy Ahlers eller Brian Mikkelsen har ønsket at stille op til interview med Jyllands-Posten, men sidstnævnte skriver i en email, at han ikke havde kendskab til Tommy Ahlers interesser i RFRSH, selvom han har modtaget flere emails, hvor Ahlers omtales som investor.

#1(Med 1 svar)
14. oktober 2018 kl. 13:34
arseface
Kan virkelig heller ikke se hvorfor Blast skulle modtage støtte. Det er jo en dybt kommercialiseret virksomhed der forsøger at tjene penge ved at invitere nogle tophold fra verden (i hvert fald sidste år). Brug dog pengene på at støtte de smalle danske turneringer der kæmper med økonomien og ikke en mastodont der har en hær af super rige investorer i ryggen.
#3(Med 0 svar)
14. oktober 2018 kl. 14:29
TheSmilingGun
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Der skulle bare være lavet en pulje med pengene, hvor danske LAN events så kunne ansøge om at få en del til deres turneringer imo.
#2(Med 1 svar)
14. oktober 2018 kl. 14:02
DGaard
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Svar fra Tommy ahlers
bit.ly/2NDgZ81
#8(Med 0 svar)
14. oktober 2018 kl. 20:01
sn0lle
Vil ikke blive interviewet om sagen men vil gerne skrive på sin facebook så ingen kan stille kritiske spørgsmål. Det lugter slet ikke........
#4(Med 0 svar)
14. oktober 2018 kl. 15:29
fremilyset
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Som Søren Pind så fint sagde på tv for ikke længe siden, så er Christianborg ikke et sted hvor der bliver lavet politik. Det er et sted hvor man skal være uenig med sin modpart ligemeget om deres idé er god eller bedre. Nu sidder der en masse små flødebolle politikere og skal vaske hænder fordi "nej nu er vi forarget og det vidste vi slet ikke". Mon ikke også JP fik lidt info fra en politisk modstander, som har ondt i røven
#5(Med 3 svar)
14. oktober 2018 kl. 17:19
saks
Var rfsh ikke også ude og sige de ikke mente det var dem der skulle have de penge?
#6(Med 1 svar)
14. oktober 2018 kl. 18:52
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Det her er nogle andre penge
#7(Med 0 svar)
14. oktober 2018 kl. 19:05
saks
Ok, tak for svar :)
#10(Med 0 svar)
15. oktober 2018 kl. 08:34
Hani
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Det har de så vidt jeg ved aldrig sagt.
De sagde at de ville meget gerne have pengene, de ville bare bruge dem på at udvikle dem selv (og derved esport) end at varetage andres interesser.
#9(Med 0 svar)
15. oktober 2018 kl. 07:37
Messias
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Synes ikke det er inhabilitet hvis det er korrekt det Tommy har skrevet på fb.
#11(Med 0 svar)
15. oktober 2018 kl. 09:22
probe
V-LA-K Ban incoming xD
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.