KaosKlan formes med kontroversielle spillere
Et nyt hold har set dagens lys. Holdet går under navnet KaosKlan, som tidligere har vist tænder i især Dust2.dk turneringer, da de tilbage i maj 2017 vandt en Dust2.dk Playgames.dk Open, imens de i oktober måned sidste år røg ind under Spirifex.
Nu er to af de gamle spillere fra KaosKlan tilbage i 2017 tilbage, nemlig mankz og zypath. Netop zypath og mankz var en del af ImmuNe frem til slutningen af juli måned i år, hvor parterne skiltes.
Den berygtede duo, xanzir og Tay, er også en del af det nye KaosKlan hold, imens mupzG runder holdet af. Sidstnævnte var frem til maj i år på kontrakt i Ambush, men er nu at finde tilbage, denne gang hos KaosKlan.
KaosKlan består af følgende spillere:
- zypath
- Mankz
- Tay
- xanzir
- mupzG
Det nye KaosKlan-hold vil i første omgang ikke have mulighed for at deltage i Dust2.dk turneringer, da xanzir for nyligt har modtaget et ban på FACEIT, hvilket holdet forsøger at overbevise FACEIT om, ikke er xanzirs skyld.