25-årige Inzta er nu igen ledig på markedet.

Inzta og SandeN er ude af Smoke Criminals

Smoke Criminals mister nu sit danske islæt, da både Inzta og SandeN er fortid på holdet.

Smoke Criminals mister fra dags dato sit danske islæt, da både SandeN og Inzta er fortid på holdet. Det bekræfter sidstnævnte over for Dust2.dk.

Inzta blev hentet ind som Smoke Criminals' caller i starten af september, og blot 15 dage senere erstattede SandeN franske Gauthierlelele, så Smoke Criminals nu talte hele to danskere.

Det holdt dog ikke særlig længe, for nu er begge danskere fortid på holdet, der i stedet har hentet PKLL og PetitSkel.

Dust2.dk fangede Inzta, som åbent fortæller, at han selv forlod holdet, da han har fået konstateret urinsyregigt, hvilket tvinger ham til at fokusere meget på motion i hverdagen:

Jeg er ude af Smoke Criminals, fordi jeg selv har valgt at smutte fra projektet. For at få en forståelse for hvorfor, skal vi tilbage til lige før Copenhagen Games. Her fik jeg konstateret urinsyregigt efter at have haft smerter i knæ, fødder og andre led. For at sige det kort har jeg levet lidt for godt og dyrket lidt for lidt motion. Og inden forumheltene kommer for godt i gang - JA, jeg ved godt, det er selvforskyldt). Men for at svare på dit spørgsmål så blev det for meget i Smoke Criminals med et fuldtidsarbejde ved siden af (8-16), samt der skal være tid til motion, for at jeg kan få styr på "gigten". Derfor blev det til sidst for meget, og jeg havde ingen energi til at calle eller ingen tid til at dyrke motion. Jeg følte derfor, jeg blev nødt til at stoppe, da jeg i flere år har prioriteret uddannelse og CS over motion og sundhed, hvilket jeg så nu har fået at mærke. Hvad det betyder for min fremtid i CS må vise sig.

Jeg vil gerne stadig spille, men en praccdag fra 17-23 bliver det nok ikke ved siden af. Og på engelsk bliver det nok heller ikke, det kræver alligevel lidt at skulle holde fokus, når det er på et andet sprog.

Det korte svar; jeg er stoppet, fordi jeg ikke havde energien eller tiden som de fire andre spillere havde.

Smoke Criminals består nu af:

  •  VKLL
  •  PetitSkel
  •  Fearoth
  •  buue
  •  lainNy
     
  • USA dayV1D (Coach)
#1(Med 0 svar)
4. oktober 2018 kl. 18:35
Ryxxo
Nøglespiller
Vundet Dust2 Masters 4 gange
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
held og lykke, frem over pede :D
#2(Med 0 svar)
4. oktober 2018 kl. 18:40
MENIX
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
En skam - men vigtigere at komme på plads personligt, specielt med sygdom!

Lykke til Peter, og god bedring!
- og til SandeN, hvad end der er sket med ham.
#3(Med 0 svar)
4. oktober 2018 kl. 18:42
rizc
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Ærgeligt for Smoke Criminals. Helt forståeligt af Peter - health always comes first.
#4(Med 0 svar)
4. oktober 2018 kl. 18:44
zanoj
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Work/life balance er svær at opretholde når cs bliver ligeså krævende som arbejdet. Work/work.. sådan kan ingen forhåbentlig leve.

Held og lykke inzta, håber du får styr på din livsstil og forhåbentlig kan holde smerterne nede ved motion - det må alligevel være end højere prioritet, end computerspil!
#5(Med 0 svar)
4. oktober 2018 kl. 21:10
xone
Fandeme en klog beslutning! :)
#6(Med 0 svar)
5. oktober 2018 kl. 01:49
spray
INZTA #ograndecanhao
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.