4. oktober 2018 kl. 15:00
Mange danskere med i toppen af ESEA MDL
Fire ud af de otte øverste hold i ESEA MDL tæller i skrivende stund danske spillere.
Sæsonen i ESEA MDL er i fuld gang, og for mange af de danske spillere ser det rigtig godt ud, da de har lagt sig godt til i toppen af tabellen.
Heriblandt er Fragsters og Tricked som indtager tredje- og fjerdepladsen, mens der også er dansk islæt hos både Sprout og ALTERNATE aTTaX, der begge ligger oppe blandt de eftertragtede otte bedste hold.
Det er nemlig top 8, som får adgang til slutspillet, og det er vejen til ESL Pro League.
Der er dog også flere danskere, som det ikke går helt så godt for. I bunden finder vi blameF, der spiller for Epsilon, som ikke har formået at få en sejr på tavlen endnu. Derudover har OpTic placeret sig i midten med to sejre og to nederlag indtil videre.
Hold med danskere på:
- Fragsters (torben, stavn, dragoNfly, Bubski, refrezh)
- Tricked (b0RUP, glace, LOMME, snedker, Lukki)
- Sprout (NaToSaphiX, PERCY, denis, Spiidi, faveN)
- ALTERNATE aTTaX (syrsoN, stfN, HUNDEN, TENZKI, k1to)
- OpTic (Snappi, k0nfig, niko, cajunb, JUGi)
- Epsilon (CRUC1AL, Surreal, frei, djL, blameF)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.