Fragsters er klar til Games Clash Masters.

Fragsters er klar til Games Clash Masters

Danske Fragsters er netop blevet bekræftet til Games Clash Masters, da Imperial alligevel ikke kommer til at spille turneringen i Polen.

Senere på måneden bliver Games Clash Masters skudt i gang, og her får vi endnu et dansk hold, som kommer til at deltage i turneringen i Polen.

Fragsters melder sig nemlig klar til kamp, da de har fået tilbudt en plads i turneringen. Pladsen tager de i stedet for Imperial, som ikke kommer til at deltage alligevel.

Dermed kommer vi til at se både Fragsters, Heroic og de to danskere fra Sprout, når kampene bliver skudt i gang den 28. september i Polen.

Gruppe A

  •  Kinguin
  • Danmark Heroic
  • Sprout
  • PACT

Gruppe B

  • AGO
  • Danmark Fragsters
  • Sverige Red Reserve
  • x-kom

Gruppespillet afvikles i formatet double elimination - også kendt som GSL. Åbnings- samt vinderkampen er BO1, mens taberkampen og decideren er BO3. De to bedste fra hver gruppe går videre til semifinalerne, og så er de sikret en andel af de knap 580.000 kroner, som præmiepuljen lyder på.

#1(Med 0 svar)
20. september 2018 kl. 13:25
Nordby
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Dejligt at de er kommet i gruppe b synes den virkere mere overkommelig end gruppe A, man må vel forvente at de 3 hold der kæmper om at komme ud er AGO, red reserve og fragstes. Hvor af jeg godt føler de kan slå begge hold, så længe de spiller på det niveau vi alle ved at de har.
#2(Med 0 svar)
20. september 2018 kl. 13:35
PERCY
Vinder af Dust2 Masters
Støttet Dust2.dk med 3 julekugler i 2019
Hellraisers er ikke med det er PACT istedet.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.