Winstrike er første hold ude af New Legends Stage
Russiske Winstrike har netop tabt til Cloud9 i London, og derfor er jmqa, Boombl4 og co. nu ude af New Legends Stage med en 0-3 score.
Holdet var ellers sidste Majors helt overraskelse, da de under Quantum Bellator Fire-fanen slog hold som mousesports og G2 og derfor endte med at gå videre til slutspillet, hvor Natus Vincere dog var for stor en mundfuld i kvartfinalen.
Det har modstanderne til denne Major også været, for Winstrike har ikke fået en eneste sejr i hus, og derfor er de ude.
Winstrike skal derfor gennem CIS Minor, hvis de vil med til næste Major, da der er kommet de nye regler om, at holdene, som går 0-3 i New Legends Stage, ikke er sikret en plads i New Challengers Stage til næste Major.
Stillingen ser nu således ud:
2-0 | |
BIG | compLexity |
Astralis | Liquid |
2-1 | |
fnatic | HellRaisers |
1-1 | |
mibr | G2 |
NiP | NaVi |
1-2 | |
Vega Squadron | TYLOO |
Cloud9 | |
0-2 | |
mousesports | FaZe |
0-3 (Elimineret) | |
Winstrike |
Næste kamp på programmet er et møde mellem compLexity og BIG. Vinderen er klar til slutspillet og får den eftertragtede Legends-titel.